Én fortælling i kompleksitet

Plakat til CFP. Foto: Tingen

Udgivet 6. Okt 2017 i anledning af Idéhistorie på Aarhus Universitets 50 års jubilæum. Artiklen er udkommet i temanummeret af institutbladet Tingen om idéhistorie i gymnasiet. Jeg blev indbudt til at skrive et indlæg om processen der gjorde Idéhistorie B til et obligatorisk fag på de tekniske gymnasier ved reformen der trådte i kraft i sommeren 2017 og min egen rolle heri.

 ”Things add up and they don’t. They flow in linear time and they don’t. And they exits within a single space and escape from it. That which is complex cannot be pinned down. To pin it down is to loose it.” (Mol & Law 2002, 21)

Det følgende er skrevet som jeg husker det og tænker det. En blanding af erindring og eftertanke eller efterrationalisering om man vil. Specifikt er jeg blevet bedt om at forholde mig til indførelsen af idehistorie som obligatorisk fag på landets tekniske gymnasier (htx) samt min egen rolle i forløbet som muliggjorde dette. Det første er en forholdvis let sag, mens det andet er mere vanskeligt. Man kan med stor præcision redegøre for sekvensen af egne handlinger ved at konsultere kalenderen og søge i mailboksens ind- og udbakke. Ligeledes kan man relativt præcist redegøre for kronologien i den politiske beslutningsproces ved søgninger i mediedatabaser og på folketingets hjemmeside efter udsagn og beslutninger vedrørende processen. Hvilken betydning ens handlinger har haft for udfaldet af den politiske beslutning er derimod mere usikkert. Det eneste som med sikkerhed kan siges er, at det ikke er nogen enkelt persons afgørelse. Den følgende fremstilling bygger på egne overvejelser og er et udtryk for eget perspektiv. Historien er opdelt i to afsnit. Det første omhandlende historien om idéhistorie som gymnasiefag. Det andet om egne overvejelser og handlinger.

Indledningsvist kan man påpege det simple faktum at indførelsen af et obligatorisk idéhistoriefag på landets tekniske gymnasier først og fremmest er et politisk ansvar og ikke et særfagligt hensyn. Beslutninger realiseres ved politisk flertal, som ofte etableres via kompromisser. Den enkelte beslutning indgår i en samlet reform, hvor de partier som allerede er en del af forligskredsen har en vis fortrinsret. Adskillige andre aktører deltager mere eller mindre aktivt i den politiske beslutningsproces. Udover regeringen, de øvrige partier i Folketinget og undervisningsministeriets departement kan man blandt andet nævne fagforeninger (eks. GL, IDA og HL), lederforeninger (Danske Gymnasier, DE-L), elevorganisationer (DGS, LH, EEO) og faglige foreninger (eks. spansklærerforeningen eller FALS). Afhængigt af historiske alliancer, loyalitetsbånd og personlige relationer indgår disse aktører i forbindelser som skaber gensidige forståelser og konkrete løsningsforslag. Aktører vil derfor have deres egen udlægning af historien, hvilket gør det komplekst. Historien er dog ikke et livløst bagtæppe for nutidens beslutninger, men spiller en rolle i at forme og sandsynliggøre bestemte muligheder frem for andre. Historien skaber stiafhængighed for politiske beslutninger (Pierson 2000).

1. Idéhistorie i gymnasiet.

Diskussion om gymnasiefaget Idéhistorie er langtfra ny og stammer som minimum fra Den røde betænkning (1959/1960) da faget ved reformen og den nye bekendtgørelse i skoleåret 1963-64 blev indført som det timeløse fag i gymnasiet. Det var professor i almindelig zoologi ved Københavns Universitet H.V. Brøndsted, der i læseplansudvalget foreslog indførelsen af idéhistorie som en meta-disciplin i gymnasiet. I betænkningen blev faget set som en modvægt til den stigende fagspecialisering af gymnasiet, som risikerede at føre til fagidioti ved at forhindre muligheden for at eleverne kunne få indblik i de sammenhænge der måtte eksistere mellem fagene. Udvalget bag betænkningen mente at eleverne ved hjælp en 300 siders lærebog kunne få indblik i sammenhængen mellem fagområderne og fagenes historiske karakter. Resultatet blev et fag med læreplan, men uden undervisningstimer, altså i realiteten et selvstudium, samt lærebogen De europæiske ideers historie (1962), skrevet af Erik Lund, Johannes Sløk og Mogens Pihl (Haue 2003). Idéhistorie som fag i gymnasiet blev sidenhen praktiseret ved at gymnasiets førsteårselever rutinemæssigt fik udleveret bogen og blev bedt om at orientere sig i indholdet.

Indtil beslutningsprocessen omkring 2005-reformen var der i gymnasial sammenhæng relativt stille omkring faget, kun afbrudt af små forslag om at ville ophøje idéhistorie til valgfag eksempelvis i SF’s forslag om en reform af gymnasiet fra 1985. I 2004 foreslog Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF at indføre et idehistorie/filosofi/religionsfag på stx ved at sammenlægge oldtidskundskab og religion (Betænkning 2004). Det kunne der ikke skabes opbakning til. Derimod blev Idéhistorie B ved reformen i 2005 et valgfag på htx. Faget fik den særegne konstellation at det både fungerede som mulig overbygning til det obligatoriske Teknologihistorie C og som selvstændigt valgfag. Fagets læreplan blev forfattet af daværende fagkonsulent Christian Overgaard, Frederik Stjernfeldt og Stig Andur Pedersen. Idéhistorie B var markant tonet mod faget Teknologihistorie C, som faget jo skulle kunne dække for. Således omhandlede 6 af 8 faglige mål teknologi, teknologihistorie og teknologiformer, mens 4 af 5 indfaldsvinkler relaterer sig til teknologi (Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen, 2013). De faglige minimumskrav for undervisningskompetence for undervisning i faget blev sidestillet med faget filosofi, hvilket bevirkede at faget i praksis udviklede sig i mere filosofisk retning. En vigtig detalje var at faget endvidere blev sidestillet med fagene Samtidshistorie B (hhx) og Historie B (hf) i de videregående uddannelsers specifikke adgangskrav.

Et afgørende fokus for sammensætningen af nye studieretninger ved reformen i 2016 var at de var direkte adgangsgivende til de videregående uddannelser. Derfor var Idéhistorie B allerede blevet foreslået opprioriteret fra valgfag til studieretningsfag i den tidligere S-RV-regerings reformudspil Gymnasier til fremtiden (december 2014, p. 20/54). I Venstre-regeringens udspil Fra elev til studerende (april 2016, p. 51) var dette forslag bibeholdt. Faktisk var antallet af studieretninger hvori Idéhistorie B kunne indgå øget fra 2 til 3, selvom antallet af mulige studieretninger var blevet væsentligt reduceret ved at sløjfe kombinationen med et 3. Studieretningsfag. Faget Idéhistorie B var derfor en del af såvel Socialdemokraternes og Det Radikale Venstres samt Venstres udspil allerede i udgangspunktet for forhandlingerne.

I foråret 2016 var der igen for alvor kommet gang i forhandlingerne omkring gymnasiereformen efter disse var gået i stå på spørgsmålet om indførelsen af karakterkrav til gymnasierne under den tidligere S-RV-regering med Christine Antorini (A) som undervisningsminister. I spidsen for de genoptagede forhandlinger var den nye undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). Højt på den politiske dagsorden var det almene dannelsesaspekt, som sammen med det studieforberedende udgør gymnasiets primære formål. Andre spørgsmål var også i spil herunder reduktionen af studieretninger, obligatorisk matematik på B-niveau, ændring af eksamensformer, grundforløbets varighed og medtællende karaktere, HF-uddannelsens adgang til lange videregående uddannelser etc. Adgangsbegrænsning ved specifikke karakterkrav var stadig en væsentlig forhindring for en bred aftale. Det første parti til at forlade forhandlingerne var Alternativet (28. April 2016) efterfulgt af Enhedslisten (25. Maj 2016). De to partier var uden for forligskredsen på gymnasieområdet, men indløste ikke adgangsbillet fordi de mente at indflydelsen ikke kunne opvejes af hvad de anså som væsentlige forringelser i udspillet. Den 3. Juni 2016 var der indgået en aftale mellem Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Idéhistorie B er for første gang blevet et obligatorisk undervisningsfag i gymnasiet.

2. Overvejelser og handlinger.

På det tidspunkt hvor forhandlingerne blev genoptaget var jeg nyligt genvalgt medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og var formand for uddannelsesudvalget, der er fagforeningens uddannelsespolitiske udvalg. Hovedbestyrelsen, udvalget og sekretariatet fulgte processen på nært hold og var i tæt dialog med centrale aktører i reformprocessen. Denne position gav mig et privilegeret indblik og vigtig viden i forhold til processen. Min position blev dog ikke anvendt til at fremme faget. Grundet formålet om at varetage alle medlemmers interesse involverer GL sig ikke direkte i enkeltfaglige spørgsmål, men overlade dette til de faglige foreninger, som varetager de enkelte fags interesser. De faglige foreninger er repræsenteret i Pædagogisk Samarbejdsudvalg (PS) som udgør et vigtigt vejledende forum for GL’s hovedbestyrelse. I denne periode var jeg som formand for uddannelsesudvalget medlem af PS’s forretningsudvalg og deltog i alle møderne. Det var i forbindelse med et møde i PS den 26. april 2016 at ideen om et obligatorisk Idehistorie B begyndte at tage form. Da var på daværende tidspunkt ikke nogen faglig forening til at varetage Idéhistoriefagets interesser derfor var det op til andre at forsøge at påvirke processen. Den 30. april 2016 påbegyndte jeg udkastet til den skriftlige henvendelse som en uge senere var underskrevet af den tidligere læreplansgruppe, repræsentanter for de videregående uddannelser, øvrige interessenter, samt en række af landets gymnasielærere og uddannelsesledere ved de tekniske gymnasier (se listen). Den 6. Maj blev den endelige henvendelse med et konkret forslag om indførelsen af et obligatorisk Idéhistoriefag på B-niveau på de tekniske gymnasier sendt til den daværende Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nørby (V) samt Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Herudover blev den sendt som personlig henvendelse til undervisningsordførerne og nøglepolitikere for partierne i Folketinget. Henvendelsen adresserede en række udtalte og aktuelle problemstillinger i forbindelse med reformen og lancerer forslaget om obligatorisk Idéhistorie B som generel løsning på de udfordringer (læs henvendelsen).

I politiske beslutningsprocesser øges sandsynligheden for gennemførelsen af et bestemt forslag ved at forslaget tolkes som løsningen på andres specifikke udfordringer (Cohen, et. al. 1972). Forslaget er blevet formuleret som løsninger på mere eller mindre udtalte udfordringer hos de enkelte partier og som løsningen på en række modsatrettede problematikker. Et eksempel på en modsatrettet problematik var ønsket om at reducere antallet af studieretninger og gøre dem direkte adgangsgivende til de videregående uddannelser. Det var afgørende for både Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Venstre, men gik direkte imod et mere generelt ønske om at understøtte at flere unge valgte erhvervsrettede gymnasier fordi det samtidig fjernede meget populære studieretninger som eks. Teknologi A/Design B og Kommunikation/it A/Design B, der netop var med til at tiltrække elever til de tekniske gymnasier. Ved at gøre Idéhistorie obligatorisk ville det åbne op for at bibeholde de populære studieretninger samtidig med antallet af studieretninger kunne nedbringes og adgangen til de videregående studier generelt ville blive lettet for samtlige tekniske studenter. Dette vil derfor også bidrage til at nedbringe studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser (GSK), som var en problematik der også blev luftet.

Jeg tror henvendelsens styrke bestod i at skabe en positiv strømning omkring faget der bidrog til at mobilisere nye aktører. Blandt andet var gymnasielærere på Syddansk Erhvervsskole (SDE) i Odense og Vejle meget aktive i at skaffe en bred opbakning til henvendelsen og der var generelt overvældende tilslutning fra undervisere og interessenter. Der var også en vis bekymring at spore blandt undervisere i faget Teknologihistorie C, da dette fag med forslaget ville forsvinde fra htx. Den bredt forankrede opbakning var alt andet lige et mere vægtigt input end hvis det kun var enkelte undervisere i valgfaget der havde underskrevet og støttet op om forslaget. I så fald ville da have været tale om et simpelt partsindlæg, som nemmere ville kunne fejes af bordet. Jeg ved at forslaget blev drøftet rundt omkring på skolerne og at det vandt tilslutning hos Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), organisationen der repræsenterede htx-elever, hvilket også kan have haft en betydning. Det lå ministeren Ellen Trane Nørby meget på sinde at lytte til eleverne og hun var derfor jævnlig i kontakt med repræsentanter fra elevorganisationerne.

I perioden frem til reformens vedtagelse forsøgte jeg via mail at vedligeholde kontakten med uddannelsesordførerne, specielt regeringens mere konservativt indstillede støttepartier Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Det var klart at DF som regeringens største støtteparti ville forsøge at sætte et markant aftryk på reformen. Gymnasieordføreren Marie Krarup (DF) spillede fra begyndelsen en markant rolle for at fremme nationalt identitetsskabende fag som historie og religion delvist fremprovokeret af Venstres eget strategisk plantede forslag om at sammenlægge fagene historie, religion og oldtidskundskab på stx, som Krarup i et debatindlæg omtalte som en ”provokerende, grim og vortet tudse” (Krarup 2016). Forslaget om et obligatorisk idéhistoriefag på B-niveau kunne derfor flugte lignende ønsker hos DF. Valget kunne eksempelvis stå mellem et teknologihistorisk fag på B-niveau, indførelsen af et mere almenhistorisk fag som Historie B eller forslaget om Idéhistorie B. Løsningen med Teknologihistorie B var ikke umiddelbart tillokkende, da navnet i sig selv var udtryk for en for snæver forståelse af historie, der ikke ville være i stand til at tilfredsstille behovet for at sikre almendannelsen på htx. Bagklogskabens lys lader fortælle at indførelsen af et almen historiefag som Historie B eventuelt suppleret med Religion C kunne have været en løsning på htx, fordi Historie B endte med at erstatte Samtidshistorie B på hhx. Det afgørende var en forsikringen om at Idéhistorie B også indbefattede aspekter af religion. På universitet findes der historisk set en forbindelse mellem religion og idéhistorie via teologen Johannes Sløk og i gymnasial sammenhæng nævnes idéhistorien eksplicit som en del af sin faglige identitet i faget Religion, hvor det hedder: ”Faget omfatter religionernes oprindelse, deres historiske udvikling, deres nutidige skikkelser og deres virkningshistorie. Fagets perspektiv er globalt. Religionernes rolle for europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse tillægges særlig opmærksomhed.” (Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen 2013). Endvidere var en del af valgfaget Idéhistories kernestof emneområdet tro og rationalitet. Sådanne spor i historien er med til at skabe stiafhængighed for mulige forståelser og løsninger. Om valget reelt stod mellem teknologihistorie, idéhistorie og historie er gisninger, men resultatet var dog at kommissoriet for det nye idéhistoriefag var et krav om tre ligeværdige ben i faget: Et idéhistorisk, et teknologihistorisk og et almenhistorisk.

Den 29. maj 2016 i forhandlingernes afsluttende fase skrev jeg i min egenskab som mangeårig kursusleder for de fagdidaktiske kurser i Teknologihistorie og Idéhistorie på Syddansk Universitet sammen med Esben Dalsgaard (Techcollege, Aalborg) et indlæg til fagbladet Gymnasieskolen med titlen Idéhistorie som teknologisk dannelsesfag, hvor budskabet var at Idéhistorie bidrager til teknologisk dannelse, forstået som det at ”kunne begribe teknologiens talrige sammenhænge og at kunne forholde sig til den på en reflekteret og kritisk måde er kernen i den teknologiske dannelse”, men at faget samtidig bidrager til almendannelsen i mere klassisk forstand (Dalsgaard & Pedersen 2016). Indlægget var tænkt som det sidste input i debatten og havde til hensigt at forene ønsket om at styrke almendannelsen med ønsket om at ville understøtte den særlige teknologiske profil på de tekniske gymnasier.

Konklusionen er ikke på forhånd givet. Resultatet kunne være endt anderledes. At det lykkedes at komme igennem med skabe et nyt obligatorisk Idéhistoriefag på B-niveau i gymnasiet er ikke nogen enkeltstående aktørs fortjeneste. Jeg påstår at udfaldet blev sådan blandt andet fordi faget i dets udlægninger af forskellige aktører blev tolket som løsningen på deres specifikke udfordring og fordi det på tidspunktet blev opfattet som tilstrækkeligt bredtfavnende og alment dannede til at imødekomme specifikke faglige ønsker hos regeringens største støtteparti Dansk Folkeparti.

Men dette var blot én fortælling blandt mange i en kompleks historie.

Epilog

Efterfølgende har jeg medvirket til at udforme fagets læreplan i den gruppe undervisningsministeriet nedsatte til formålet ledet af daværende fagkonsulent Trine Pippi Kræmer. Gruppen bestod desuden af Anne-Mette Utzon-Frank (NEXT), Jørgen B. Rasmussen (Odense Teknisk Gymnasium) og Casper Andersen (Idehistorie, AU). Derudover har jeg medvirket til at forfatte vejledningen til faget i en gruppe bestående af den nye fagkonsulent Anders Kristensen samt Casper Andersen og Esben Dalsgaard (Techcollege, Aalborg). Ligeledes har jeg deltaget i arbejdsgruppen om faglige minimumskriterier for undervisningskompetence samt deltaget i planlægningen af efteruddannelseskurset for Idéhistorielærere på Aarhus Universitet som Jakob Bek-Thomsen (Idehistorie, AU) er ansvarlig for. Sammen med Jakob og Casper arbejder jeg for øjeblikket på en grundbog til Idéhistorie B som vil udkomme i foråret 2018 på forlaget Systime (Pedersen, A.Y.; C. Andersen & J. Bek-Thomsen, forthcoming).

Litteratur

  • Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (2013) Bilag 15. Undervisningsministeriet. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152550#Bil15
  • Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (2013) Bilag 47. Undervisningsministeriet. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152507#Bil47
  • Betænkning over Forslag til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven). (2004) Afgivet af Uddannelsesudvalget den 27. januar 2004
  • Cohen, M. D., March, J. G., & Olsen, J. P. (1972). A Garbage Can Model of Organizational Choice. Administrative Science Quarterly, 17(1), 1-25.
  • Dalsgaard, E. & A. Y. Pedersen (29. Maj. 2016) Idehistorie som teknologisk dannelsesfag. Gymnasieskolen. http://gymnasieskolen.dk/idehistorie-som-teknologisk-dannelsesfag.
  • Den røde betænkning / Det nye Gymnasium (1959/1960). Betænkning nr. 269 afgivet af det af undervisningsministeriet under 27. februar 1959 nedsatte læseplansudvalg for gymnasiet.
  • Forslag til folketingsbeslutning om reform af gymnasiet. (1985). Fremsat af Riishøj (SF) Agerschou (SF) Alice Faber (SF) Ingerlise Koefoed (SF) Ebba Strange (SF) den 7. november 1985
  • Fra elev til studerende: Klædt på til at læse videre (april 2016)
  • Gymnasier til fremtiden: Parat til at læse videre (december 2014)
  • Haue, H. (2003). Almendannelse som ledestjerne. En undersøgelse af almendannelsens funktion i dansk gymnasieundervisning 1775-2000. Odense: Syddansk Universitetsforlag
  • Krarup, Marie (6. april, 2016). Den klassiske dannelse er ikke eksisterende i regeringens udspil til gymnasiereform. Kristeligt Dagblad. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/gymnasiereform.-den-klassiske-dannelse-er-ikke-eksisterende-i-regeringens-udspil
  • Mol, A., & Law, J. (2002). Complexities: An Introduction. In Complexities: Social Studies of Knowledge Practices (pp. 1-22). Durham, NC: Duke University Press.
  • Pedersen, Alex Young; Casper Andersen og Jakob Bek-Thomsen (forthcoming) Idé, Teknologi, Historie – Grundbog til Idéhistorie B. iBog. Aarhus: Systime. https://idehistorie.systime.dk/
  • Pierson, P. (2000). Not Just What, but When: Timing and Sequence in Political Processes. Studies in American Political Development, 14(1), 72-92.

Undervisningsminister Merete Riisager og liberalismen

Merete Riisager. Foto: Steen Brogaard

Ingen tvivl om at undervisningsminister Merete Riisager lyder fornuftig af og til, men det er med en stor forundring at man kan kaste sin kærlighed på den nye undervisningsminister samtidig med at man begræder konkurrencestaten, hvis logikker ligger i direkte forlængelse af LA’s politiske vision.

Markedsgørelsen af velfærdstatens kerneydelser, ikke-indblanding fra staten og et konsekvent fokus på individets personlige ansvar er LA’s politiske og klassisk liberale udgangspunkt også når det kommer til undervisningsområdet. Her ligger svarene i brugerbetaling af undervisning, privatisering af folkeskoler og gymnasieskoler (i en overgangsfase kan man operere med selvejerskab på markedslignende vilkår), nedskæringer i det offentlige budget (mere end 2% pr. år på gymnasieområdet), fratagelse af mulighed for uddannelse ved indføring af høje karakterkrav til gymnasiet. Det eneste princip for fremmelse og forbedring af kerneydelser, almendannelse, faglighed og færdigheder er den vedvarende konkurrenceudsættelse mellem individer og mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Selve forudsætningen for tilegnelsen af viden er fuldstændig analog til tilegnelsen af privat ejendom: Et frit marked uden offentlig indblanding.

Klassisk liberal uddannelsespolitik fra en klassisk liberal undervisningsminister.

Statens rolle er sikring af liv, frihed og privat ejendom. Alt derudover er ikke blot politisk, men også moralsk suspekt fra et klassisk liberalt synspunkt. Det gælder også i uddannelsespolitiken. Den klassisk liberalismes raison d’etre i en velfærdsstatsepoke bliver netop kritikken af velfærdsstatens institutioner. Politik og politisk indblanding er kun legitimt for såvidt det fremmer afvikling eller indskrænkning af statens rolle i samfundet. Det kan dog også være legitimt at anvende statens midler til at skabe mere konkurrence, eks. ved offentlige tilskud til private hospitaler og privat skoler så det frie valg på markedsvilkår understøttes. Ministerens kritik af konkurrencestaten er således videreførelse af den samme velfærdsstatskritik og skal ikke tolkes i retning af en kritik af de logikker som ligger til grund for indførelsen af selveje og den indbyrdes konkurrence gymnasierne imellem, det øgede ledelsesrum der forskyder ansvaret for nedskæringerne til den enkelte rektor og lærerne, nemlig det mantra som ministeren gang på gang gentager: Det kan altid lade sig gøre at spare! Når ministeren siger hun har tillid til lederne er det helt i tråd med den liberale forestillling om statens ikke-indblanding. Når ministeren siger vi skal have fokus på individet og dets valgmuligheder og hele tiden betoner det personlige ansvar i forhold til elever og studerende er det således helt i tråd med et liberal menneskesyn. Når ministeren hæver det offentlige tilskud til private skoler og giver større frihedsgrader til private gymnasier og Steinerskoler er det helt i tråd med den liberale forestillingen om markedsgørelse via udvidelse af den individuelle valgfrihed.

Når man nægter at bruge den mest åbenlyse optik til at forstå ministerens handlinger – hendes politiske og ideologiske grundposition gør man ikke blot vold på hende man sætter også sin egen fornuftige dømmekraft over styr.

Folkemødet: Operation Dagsværk sætter fokus på globale kompetencer


Foto: Operation Dagsværk

Udgivet 23. Jun 2016 i od.dk

Alex Young Pedersen fra Gymnasieskolernes Lærerforenings hovedbestyrelse er sådan set enig og mener, at det globale skal indtænkes i langt højere grad i de enkelte fag. “Det kommer til at være en udfordring at få aftaleteksten omsat til, hvad der skal ske i klasselokalet. Og jeg kan frygte, at der er et muligt kompetencegab hos lærerne. De globale kompetencer skal indtænkes i læreplanerne og helt ind i de enkelte fag – så det handler i den grad om at få de fagprofessionelle på banen og få dem til at byde ind”, fortæller Alex Young Pedersen, der er formand for GLs Uddannelsesudvalg og som deltog i fagpanelet på debatten på Folkemødet.

Viden, legitimitet og medejerskab

Publiceret 21. Jun 2016 i Gymnasieskolen.dk

Arbejdet med de nye læreplaner i forbindelsen med gymnasiereformen er et oplagt sted at inddrage de fagprofessionelle i implementeringen. Langt de fleste gymnasiale fag har deres egen faglige forening, der varetager det pågældende fags interesse. De faglige foreninger repræsenterer de fagprofessionelle gymnasielærere i de enkelte fag, man følger udviklingen indenfor faget og arrangerer faglig efteruddannelse. De faglige foreninger har specialviden om den nyeste faglighed i de enkelte fag samt fagenes didaktik i en gymnasial sammenhæng.

Der er god tradition for at inddrage repræsentanter fra de faglige foreninger i forbindelse med udarbejdelse af læreplaner. Ved at inddrage de faglige foreninger i læreplansarbejdet får man både højtspecialiseret faglig sparring, en høj grad af legitimitet i forhold til de endelige læreplaner samt medejerskab blandt gymnasielærerne til selve indholdet af reformen.

Vi håber den gode tradition må fortsætte.

Jørgen Lassen, formand for Pædagogisk Samarbejdsudvalg (PS) i GL
Alex Young Pedersen, formand for Uddannelsesudvalget i GL

Problem: KS og NF på HF sættes mellem to stole i den nye reform

Publiceret 20. Jun 2016 i Gymnasieskolen.dk

(KS: Kultur- og samfundsfaggruppen, NF: Naturvidenskabelig faggruppe)

En FLERfaglig undervisning med ENKELTfaglig eksamen er meget uhensigtsmæssig såvel fagligt som pædagogisk.

Det er en god ide, at eksamen afspejler den daglige undervisning, derfor er det stærkt problematisk at indføre enkeltfaglig eksamen i flerfaglige forløb, således som gymnasieforliget lægger op til.

Det er desuden ikke forsvarligt fagligt set, at der “kun” eksamineres i ét ud af tre fag (i hver af de to fagpakker). To af fagene i hver fagpakke bliver hermed ikke bedømt.

Forslag til en løsning

Såfremt der ikke kan opnås flertal i forligskredsen til at bevare den nuværende ordning, vil vi foreslå, at hvert af de to forløb afsluttes med en flerfaglig skriftlig opgave med efterfølgende udtræk af eksamensfaget til en enkeltfaglig mundtlig eksamination, der tager udgangspunkt i den afsluttende flerfaglige opgave. Denne model kendes fra blandt andet fagene Teknologihistorie og Kommunikation/It på htx, hvor eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sin afsluttende opgave suppleret med ét eller flere i forvejen forberedte spørgsmål fra eksaminator.

Anders Frikke, Frederik Lind, Peter Hall, Alex Young Pedersen og Jeppe Kragelund

(Liste 3 i GL’s Hovedbestyrelse)

Studieområdet på htx bør gentænkes

Publiceret 29. Maj 2016 i Gymnasieskolen.dk

Det flerfaglige samarbejde på tværs af de tre-årige gymnasieuddannelser har vidt forskellige rammer både før og efter en kommende gymnasiereform. Timerammen har siden 2005-reformen været meget forskellig. Således har stx med Almen Studieforberedelse (AT) 200 timer fordelt over de tre år. På hhx og htx har Studieområdet (SO) henholdsvis 270 timer og 480 timer.

Flerfaglighed har altid delt de fagprofessionelle. Evalueringerne fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser dog at de flerfaglige forløb er blevet modtaget mere positivt på landets erhvervsgymnasier (hhx og htx), men selv her har erfaringerne mildt sagt været blandede.* Det gælder både fra skole til skole og mellem de enkelte forløb på samme skole! På de tekniske gymnasier (htx) hvor ca. hver femte undervisningstime er gået til SO har der også været store udfordringer med at få det optimale ud af de mange timer. Det har blandt andet resulteret i forcerede faglige samspil og deciderede pseudo-forløb, hvor man under samme tematik har arbejdet for sig selv i de enkelte fag. I nogle tilfælde har man været nødt til at godskrive SO-timer til enkeltfaglige forløb for at opfylde rammen. Det er ikke hensigtsmæssigt. Omfanget af timer som anvendes til SO står ikke mål med det faglige udbytte. Timemængden til SO gør det endvidere vanskeligt at opfylde de faglige mål og kernestoffet i de enkelte fag, der har samme omfang, som på de øvrige gymnasiale uddannelser. Derfor bør man også på htx mindske timerammen forholdsmæssigt i lighed stx og hhx.

Strukturen for SO er for rigid. Det gælder både de faglige bindinger og de faglige mål. Der er blandt andet krav til at bestemte fag skal arbejde sammen på bestemte tidspunkter i uddannelsen, også når dette ikke er praktisk muligt, eks. fordi et studieretningsfag, der er afsluttet på 2. år har en binding på 3. år. Det har betydet at fokus nogle steder har været på at opfylde kravene til bindingerne, fremfor at lave de tværfaglige forløb, der gav mening for eleverne på det tidspunkt i deres uddannelsesforløb hvor det er passede til deres faglige niveau. Derfor bør de faglige bindinger løsnes markant. De 15 faglige mål bør have et kritisk eftersyn, hvor det nøje bør overvejes hvad der bedst arbejdes med i de enkelte fag og hvad der går på tværs af fag. Derudover bør der arbejdes for at skabe en tydelig progression i de faglige mål, således at eleven løbende opbygger de kompetencer som skal anvendes på et givent tidspunkt i løbet af uddannelsen og som leder frem til nyskabelsen Studieområdeprojektet med mundtligt forsvar. En nyskabelse vi i øvrigt hilser velkommen.

Studieområdet på htx kalder på en gentænkning af den tidsmæssige ramme, struktur og de faglige mål. Derfor ser vi også positivt på regeringens forslag om forenkling af struktur og mål. Det vil skabe grobund for bedre og mere udbytterige forløb til gavn for eleverne og ja, også for lærere og ledere som hver dag arbejder med få det bedste ud af SO som det er tilrettelagt i dag.

Gitte Hyldahl Nielsen, lektor, Learnmark Gymnasium HTX
Alex Young Pedersen, lektor, Aarhus Gymnasium, AARHUS TECH

* EVA (2016) Evaluering af studieområdet på hhx og htx

Idehistorie som teknologisk dannelsesfag

Publiceret 29. Maj 2016 i Gymnasieskolen.dk

I de tekniske gymnasier (htx) er der fokus på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab, samt de muligheder og problemstillinger de skaber. Teori og praksis kobles tæt i forskellige projektforløb med et anvendelsesorienteret perspektiv med det formål at bibringe eleverne en forståelsesramme og handlemuligheder til at skabe mening i og løse konkrete udfordringer i eget liv, i samfundslivet og i en global verden. Valgfaget og studieretningsfaget Idehistorie B, som bygger videre på det obligatoriske Teknologihistorie C, er et profilfag særegen for htx med vægt på teknologisk dannelse. Den tyske filosof Martin Heidegger skrev i 1954 at vores tilværelse er teknologisk. Menneskets væren i verden er teknologisk. Teknologi kan således ikke tænkes isoleret fra menneskets eksistens og levevilkår, normer, behov og identitet. Teknologi kan heller ikke tænkes løsrevet fra samfundet som helhed eller fra de videnskabelige, eller ingeniørmæssige og kulturelle kontekster hvori den er fremkommet. At kunne begribe teknologiens talrige sammenhænge og at kunne forholde sig til den på en reflekteret og kritisk måde er kernen i den teknologiske dannelse som Idehistorie B bidrager med i htx-uddannelsen.

Idéhistorie bidrager også til almendannelsen i mere klassisk forstand idet faget beskæftiger sig med udviklingen i menneskets måde at forholde sig til verden på, som den kommer til udtryk i ideer inden for filosofi, videnskab, politik, økonomi, religion, æstetik og teknologi. Faget ser idéerne i en historisk, social og kulturel sammenhæng fra oldtiden og frem til i dag som udgangspunkt for at reflektere over og tage stilling til tankestrømninger og teorier i samtiden og i et historisk perspektiv. Idéhistorie forbinder forskelligartede ideer og går i dialog med de øvrige fag for at behandle problemstillinger på tværs af faggrænser og videnskaber.

Almendannelsen og den teknologiske dannelse vil styrkes markant hvis Idehistorie B bliver et obligatorisk fag på de tekniske gymnasier.

Kursuslederne på det fagdidaktiske kursus i teknologihistorie og idehistorie siden 2011

Esben Dalsgaard, lektor, Aalborg Tekniske Gymnasium, TECH COLLEGE
Alex Young Pedersen, lektor, Aarhus Gymnasium, AARHUS TECH

Baggrund
Idehistorie blev indført i gymnasiet som det timeløse fag med den nye bekendtgørelse i skoleåret 1963-64 på baggrund af betænkningen Det nye gymnasium fra 1960. Med reformen i 2005 blev faget realiseret som et egentlig valgfag i htx-fagrækken.

Henvendelse angående udspillet til gymnasiereformen og faget Idéhistorie B på htx

Afsendt og underskrevet 6. maj 2016

Til Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling, undervisningsordførerne i Folketinget samt Børne- og Undervisningsudvalget

Fra undervisere og uddannelsesledere på htx samt øvrige interessenter blandt aftagerne på de videregående uddannelser i forhold til faget Idéhistorie B på htx

Angående udspillet til gymnasiereformen og faget Idéhistorie B på htx

Vi har med interesse læst regeringens gymnasieudspil og finder det særdeles positivt at det almendannende, studieforberedende og kompetencegivende fag Idéhistorie B søges opprioriteret ved at gøre det til en valgmulighed som andet studieretningsfag på alle tre foreslåede linjer af htx-uddannelsen.

Vi er dog også opmærksomme på at den ændrede studieretningsstruktur vil medføre nogle udfordringer for htx-uddannelsen. Valgmuligheden af Idéhistorie B som andet studieretningsfag vil for eksempel presse en række meget populære studieretningsfag på htx, herunder faget Design B, som i dag indgår som studieretningsfag på 32 af 36 tekniske gymnasier og som sammen med blandt andre faget Bioteknologi A har sørget for en tilgang af nye elevtyper til htx. Disse fag har blandt andet fået flere piger til at vælge htx, hvilket har været til gavn for studiemiljøet. En hindring af de allerede eksisterende og velfungerende studieretninger risikerer at mindske søgning til det erhvervsrelaterede htx, stik imod regeringens intention om at flere elever skal vælge htx.

Samtidig vil vi også fremhæve at selvom det er et stort fremskridt at flere elever vil få undervisning i Idéhistorie B, vil der stadig være flere elever på htx der ikke undervises i et historiefag på B-niveau. Dette har siden gymnasiereformen fra 2005 udgjort et strukturelt problem for htx-uddannelsen, da et historiefag på B-niveau er adgangskrav for en lang række videregående uddannelser, fx kommunikation og it-uddannelser (se Bilag 1, side 8). Som konsekvens heraf er nogle htx-studenter nødt til at supplere med GSK efter endt studentereksamen.

Begge disse problemstillinger kan efter vores mening løses ved en ændring af idehistoriefagets status, hvilket vi nu vil skitsere.

Obligatorisk Idéhistorie B på htx

Vi foreslår at man tager skridtet fuldt ud og gør faget Idéhistorie B obligatorisk på htx-uddannelsen. Det har en række positive følger for htx, som vi ser det. Disse følger er skitseret i punktform herunder.

  • Det åbner op for muligheden af at bevare meget velfungerende og populære studieretninger på htx til gavn for søgningen til og elevsammensætningen på htx, uden at øge antallet af studieretninger.
  • Det vil styrke almendannelsen på htx samtidig med at det vil styrke htx-profilen uden at give køb på fagligheden i de enkelte fag.
  • Det vil styrke den historiske dimension markant ved at ligestille htx-eleverne med stx- og hhx-eleverne med hensyn til et historiefag på minimum B-niveau.
  • Det vil øge den videre studiekompetence ved at sidestille htx-studenter med stx- og hhx-studenter i forhold til de specifikke optagelseskrav på en lang række videregående uddannelser, som kræver enten Historie B, Samtidshistorie B eller Idehistorie B, herunder blandt andet it- og kommunikationsuddannelserne (se bilag 1, side 8).
  • Det vil mindske omfanget af GSK for de htx-studenter som vælger ét af 41 videregående uddannelser som i dag har faget Idéhistorie B som specifikt optagelseskrav.
  • Det er strukturelt muligt at indføre Idéhistorie B som obligatorisk fag uden at fratage eleverne mulighed for valgfag eller at øge den samlede timeramme på htx, grundet dets tilknytning til faget Teknologihistorie C, som det vil afløse.
  • Det er en velafprøvet model og erfaringerne med Idéhistorie B som obligatorisk fag viser at blandt den tværfaglige dimension styrkes.

Almendannelse og htx-profil

Idéhistorie B som obligatorisk fag på htx vil styrke sammenhængen i uddannelsen med sit tværfaglige og tværvidenskabelige grundlag. Ved at gå i dialog med de øvrige fag understøtter og kvalificerer Idéhistorie det faglige samspil i Studieområdet (SO) og Studieretningsprojektet (SRP). Ved at perspektivere problemstillinger på tværs af faggrænser og videnskaber hjælper faget eleverne med skabe sammenhæng og enhed i deres uddannelse. Med fokus på teknologi, teknologihistorie og forskellige teknologiformer skærper faget Idéhistorie htx-profilen og bidrager med andre indfaldsvinkler i elevernes forståelse af teknologiens rolle i samfundet i et nutidigt og historisk perspektiv.

Strukturen med Idéhistorie B som obligatorisk fag

Med Idéhistorie B som obligatorisk fag i htx-fagrækken gives plads til at andre fag kan gøres til det andet studieretningsfag. At gøre faget obligatorisk kan gennemføres med kun med 75 undervisningstimer, da den allerede eksisterende model for Idéhistorie B på 150 timer afløser det obligatoriske Teknologihistorie C med 75 timer. De faglige mål og kernestof fra faget Teknologihistorie C er i vid udstrækning bevaret i læreplanen til faget Idéhistorie B, og de to fag læses også i dag i forlængelse af hinanden når Idéhistorie B fungerer som valgfag.

Erfaringer med idéhistorie som obligatorisk fag

Det er allerede udbredt praksis med obligatorisk Idéhistorie B på en række tekniske gymnasier, fx Learnmark Horsens og H.C. Ørsted Gymnasiet – Ballerup, der har tilføjet faget som 3. studieretningsfag på alle studieretninger. Skolerne har gode erfaringer med denne ordning, hvor faget især spiller godt ind i det tværfaglige samarbejde i studieområde- forløbene (SO) og som fag i studieretningsprojektet (SRP). Der er altså allerede kørt en form for pilotforsøg med faget som obligatorisk med gode resultater.

Implementering af faget

Undervisningskompetencen i Idéhistorie B er tilstede på de fleste tekniske gymnasier, men man bør drøfte muligheden af at de undervisere der i dag kun har undervisningskompetence i Teknologihistorie C får lettet adgangen til at opkvalificere sig. I forlængelse heraf bør man drøfte de formelle faglige minimumskriterier for faget Idéhistorie. I en overgangsperiode kan man køre med en ordning, hvor den teknologihistoriske del af Idehistorie B læses af teknologihistorielærere på 2. år, mens idehistoriedelen læses af idehistorielærere på 3. år. Opkvalificering af de teknologihistorielærere, som ikke opfylder kriterierne for undervisning i faget Idéhistorie kan eksempelvis ske i GL-E-regi eller ved et fokuseret kursusudbud i universitetsregi.

Vi håber man vil tage disse overvejelser med i betragtning når man forhandler om htx-området.

Kontaktperson er Alex Young Pedersen som står til rådighed for eventuelle spørgsmål eller uddybning af forslaget.

Aarhus, fredag d. 6. maj 2016

Underskrevet af følgende:

Alex Young Pedersen, lektor i samfundsfag, teknologihistorie, idéhistorie og kommunikation/it, Aarhus Gymnasium, Aarhus Tech (Kontaktperson)
Kontaktinformation: ayp@aarhustech.dk / tlf: 28737760

Medlemmerne af den oprindelige læreplansgruppe for faget Idéhistorie B
Christian Overgaard, Professeur de Philosophie og tidl. fagkonsulent, Europaskolen – Luxembourg II
Frederik Stjernfelt, Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet København
Stig Andur Pedersen, Professor emeritus, Videnskabsstudier, Roskilde Universitet

Repræsentanter for de videregående uddannelser
David E. Nye, Professor, Center for American Studies, Syddansk Universitet
Lars Bo Henriksen, Professor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
Per Mouritsen, Professor MSO, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Mikkel Thorup, Professor MSO, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Lars Erslev Andersen, Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
Niels Grønkjær, dr.theol., valgmenighedspræst i Vartov
Mads P. Sørensen, Seniorforsker, Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet
Morten Haugaard Jeppesen, Lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Francesco Caviglia, Lektor, Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet
Casper Andersen, Lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Helle Marie Skovbjerg, Lektor, ph.d., Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Christian Olaf Christiansen, Lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Ole Morsing, lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Astrid Nonbo Andersen, forsker, Dansk Institut for Internationale Studier
Hans Henrik Hjermitslev, ph.d., lektor, UC SYD
Jakob Bek-Thomsen, Adjunkt, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Mikkel Lodahl, Erhvervsakademi Dania, Dania Games
Dorrit Vogn, University College Lillebælt
Oddbjørn Ørbech Jensen, Samisk Videregående Skole of Reindriftsskole, Kautokeino, Norge
Stefan Gaarsmand Jacobsen, ph.d., postdoc, Copenhagen Business School
Mark Buskbjerg, Cand. Scient. Antropolog
Nicolai von Eggers Mariegaard, ph.d. fra Idéhistorie, AU
Thomas Erslev, ph.d.-stipendiat på Idéhistorie, AU
Eva Krause Jørgensen, ph.d. i idéhistorie, ekstern lektor, AU
Bue Rübner Hansen, ph.d., postdoc, Aarhus Universitet

Øvrige interessenter
Thea Puggaard Strand, Sekretariatsleder ved Århus Ungdommens Fællesråd
Simon Østergaard Chievitz, konsulent, Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)
Peter Bengtsen, Fondsrådgiver i VILLUM FONDEN og undersøgende journalist
Agnete Braad, forfatter og forlagsredaktør i Bibelselskabets Forlag
Maja Viola Buskbjerg, konsulent i Børne- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune
Tanja Fløe Dalby, Bisidder og repræsentant, Røde Kors
Joachim O. Seiler, Lærer, Kongeådalens Efterskole
Jens Højlund Andersen, VUC Vest
Paw Hedegaard Amdisen, Horsens HF & VUC
Mette Bærbach Bas, forfatter og kulturtræner, selvstændig

Undervisere og uddannelsesledere ved de tekniske gymnasier
Kirsten Flagstad, studierektor, H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup – En del af TEC
Mads Glendorf, lektor og studieleder, H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup – En del af TEC
Bjarke Svaneby, Uddannelsesleder, Learnmark Gymnasium HTX & HHX
Anders Munk Jensen, uddannelsesleder og underviser i Idéhistorie og Teknologihistorie, HTX Vibenhus – NEXT Uddannelse KøbenhavnHelene Holmegaard Bengtson, lektor, Odense Tekniske Gymnasium
Peter Ruby Schmidt, lektor, Vejle Tekniske Gymnasium
Michael Balle Jensen, lektor, koordinator, Holstebro Tekniske Gymnasium
Jens Arne Andersen, adjunkt, Teknisk Gymnasium Hillerød
Christina Kirk, lektor, Learnmark Gymnasium, Horsens
Thomas Christoffer Kirk Poulsen, adjunkt, Aarhus Gymnasium
Frederik Bo Lind, Teknisk Gymnasium Grenå
Allan Brager, Erhvervsskolerne Aars
Else Gade, lektor, Vejle Tekniske Gymnasium
Jakob Rasmussen, lektor, Gymnasiet HTX Skjern
Niels-Arne Hansen, lektor, Gymnasiet HTX Skjern
Charlotte Bork Høvgaard, Holstebro Tekniske Gymnasium
Ole Nystrøm, Teknisk Gymnasium Viby
Henning Nyegaard Holm, adjunkt, Vejle Tekniske Gymnasium
Gitte Hyldahl Nielsen, Learnmark Gymnasium, Horsens
Rune Skat Andersen, H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup – En del af TEC
Signe Kildehave, lektor, Kold HTX
Kristine Lynning Harfeld, lektor, ph.d., Aarhus Gymnasium, Aarhus Tech
Simon Stæhr Nielsen, HTX Sukkertoppen
Per Bjørck Fabricius, adjunkt, Københavns Tekniske Gymnasium
René Lund Chetronoch, Svendborg Tekniske Gymnasium
Claus Holst, Aalborg Tekniske Gymnasium
Gert Gerges, Viborg Tekniske Gymnasium, Mercantec
Signar Røsvik, HTX Tradium
Mikael Tuxen Johansen, adjunkt, H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup – En del af TEC
Anders Kristensen, NEXT København, Ishøj/Albertslund-afdelinger
Anders Juul Hylle, lektor, Teknisk Gymnasium Viby og Teknisk gymnasium Skanderborg, Aarhus Tech
Agnete Schütt, adjunkt, Teknisk Gymnasium Åbenrå
Hans Jørgen Thorøe, Lektor i Samfundsfag og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Kirsten Rasmussen, Lektor i Dansk og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Jørgen Rasmussen, Lektor i Samfundsfag og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Martin Wittrup Sørensen, Lektor i Dansk og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Lene Paulsen, Lektor i Engelsk, Filosofi og Idéhistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Lars Frisdahl, Lektor i Biologi, Teknologi, Proces, levnedsmidler & sundhed, samt Kommunikation & IT på Odense Tekniske Gymnasium
Lene Thygesen Nielsen, Lektor i Matematik, Samfundsfag og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Kaspar Schøller Jakobsen, adjunkt, HTX Sukkertoppen
Stine Slot Grumsen, ph.d., adjunkt, Teknisk Gymnasium Skive
Peter Nørgaard, lektor, Odense Tekniske Gymnasium
Bitten Aalbæk Jensen, lektor, Learnmark, Horsens
Claus Sjørslev Madsen, Lektor, HC Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg – En del af TEC
André Dekker, Lektor, Fredericia Gymnasium og ekstern lektor, SDU
Gert Andersen, lektor, Teknisk Gymnasium, Erhvervsskolerne Aars
Martin Djursaa, lektor, Fredericia Gymnasium
Morten Aagaard Eistrøm, Vid Gymnasier, HTX Grenaa
Camilla Busch, adjunkt i Engelsk og Dansk, Odense Tekniske Gymnasium
Line Adler Øberg, Studievejleder, Lektor i Engelsk og Psykologi, Odense Tekniske Gymnasium
Lene Skjødt Bang, Lektor i Engelsk og Dansk, Odense Tekniske Gymnasium
Jennifer E. Burke-Hansen, Lektor i Engelsk, Samfundsfag og International Teknologi og Kultur, Odense Tekniske Gymnasium
Gorm Kristoffer Bentsen, lektor i Kommunikation/IT og Engelsk, Odense Tekniske Gymnasium
Søren Maegaard Tholstrup, lektor, HTX Sukkertoppen
Magnus Bønneland Mortensen, lektor, HTX Hillerød
Anne Hove, adjunkt, Silkeborg Tekniske Gymnasium
Monica Kronborg Breum, adjunkt, Herningsholm Gymnasium
Karin Jeppesen, lektor, Holstebro Tekniske Gymnasium
Ea Normann John, adjunkt i teknologihistorie, dansk, Erhvervsskolen Nordsjælland
Esben Dalsgaard, lektor i dansk og idehistorie, Aalborg Tekniske Gymnasium
Michael Witus Schierup, adjunkt i design, VidenDjurs Tekniske Gymnasium

Bilag 1. Udsnit af videregående studier hvor Idehistorie B er specifikt adgangskrav.

Informationsvidenskab
Medievidenskab
Digital design
Economics and Business Administration, BSc
Erhvervsøkonomi og erhvervsret, HA (jur.)
Erhvervsøkonomi, HA
Jura
Psykologi
Statskundskab
Samfundsfag
Økonomi
Arts & Technology
Humanistisk informatik
Kommunikation og it
Pædagogik
Sociologi
Film- og medievidenskab
Retorik
Informations- og kommunikationsvidenskab
Medievidenskab
Bibliotekskundskab og videnskommunikation
Læreruddannelsen med undervisningsfagene Historie og Kristendomskundskab/Religion

Gymnasieudspil lægger op til vigtig debat om almendannelse

Publiceret 27. Apr 2016 i Gymnasieskolen.dk

Almendannelse er blevet en central del af debatten om den kommende gymnasiereform.

Vi skal passe på, at debatten ikke bliver forsimplet og unuanceret. Almendannelse er ikke statisk, men åben for fortolkning i takt med samfundets udvikling. Vi hilser derfor regeringens udspil velkommen og opfordrer hermed til debat om hvilke kompetencer, vi i dag skal mestre som dannede mennesker anno 2016.

Almendannelse omhandler forholdet mellem det enkelte individ og samfundet, som det indgår i. Dermed indgår erhvervsmæssige og økonomiske hensyn også i almendannelse. Men hensyn skal afbalanceres. Overdreven fokus på rent økonomiske konkurrencehensyn tilgodeser færdigheder på bekostning af karakterdannelse og de langsigtede gevinster ved almendannelse, såsom demokratisk sindelag, globalt medborgerskab, tolerance, kulturforståelse, tillid, etisk og æstetisk dømmekraft.

Regeringen har i sit udspil givet et bud på, hvordan elevernes almendannelse kan suppleres gennem erhvervelse af innovative, digitale, globale og karrieremæssige kompetencer. Kompetencerne skal således ses som et supplement til almendannelse – ikke som en erstatning.

Der er ingen tvivl om, at vores elever i dag har svært ved at navigere i en digital og kompleks verden. Konkrete kompetencer er en væsentlig forudsætning for dannelse, derfor kan de fire kompetencer ses som en potentiel styrkelse af almendannelse på sigt.

Disse kompetencer arbejder de fleste gymnasielærere allerede med i dag, da de omhandler færdigheder, som bredt efterspørges, og som allerede er en del af læreplanerne i den fagrække, som gymnasiet i dag tilbyder. Indholdet af de enkelte kompetencer genfindes allerede i et vist omfang i gymnasiernes eksisterende formålsparagraf sammen med det studieforberedende koblet til det erhvervsrelaterede på hhx og htx og det anvendelsesorienterede på hf.

Innovative kompetencer er evnen til at anvende fag i undersøgelse og løsning af konkrete problemer. Faglig indsigt skal kvalificere nye løsninger på problemer og ikke blot repetere fortidens løsninger på fortidens problemer.

Digitale kompetencer omhandler blandt andet evnen til at anlægge et kritisk og etisk blik på de digitale medier. De sociale mediers ekkokamre, hævnporno, internetmobning, manglende kildekritik, digital ophavsret, overvågning, internetsikkerhed m.m. er problematikker, som skal adresseres.

Globale kompetencer skal opbygge en evne til at anvende sprog- og kulturforståelse i undervisningen og til løsninger af globale problemstillinger, herunder klimaforandringer og flygtningestrømme. Interkulturel forståelse og muligheden for at kunne kommunikere meningsfuldt på fremmedsprog er en væsentlig forudsætning for tolerance og en mere fredelig sameksistens.

Karrierekompetencer skal sikre evne til at vurdere og reflektere over kommende muligheder for uddannelse og job. Værdien af at kunne se sig selv i et videre uddannelses- og professionsperspektiv skaber tryghed og motivation for mange elever og kursister. GL bruger dette som argument for muligheden af fagpakker på hf.

Der kan næppe være uenighed om, at ovenstående er væsentlige opgaver for gymnasierne at løfte.

I debatten om almendannelse skal fokus i stedet rettes mod de dele af regeringens oplæg, hvor balancen mellem simple erhvervsmæssige kompetencer og almendannelsen forrykkes. Forslagene om sammenlægningen af fagene historie, oldtidskundskab og religion samt fjernelse af de praktisk/musiske fag som obligatoriske fag på hf er eksempler herpå.

Vi opfordrer til en konstruktiv og fremadrettet debat om almendannelse. Almendannelse er ikke bare det, der står tilbage, efter alt er blevet sagt. Almendannelse er en del af den løbende samtale om, hvad vi ønsker af hinanden, og hvordan uddannelsessystemet skal bidrage hertil.

Frederik Bo Lind,
Peter Hall,
Anders Kristian Bærholm Frikke,
Jeppe Kragelund og
Alex Young Pedersen

Medlemmer af GL’s hovedbestyrelse

Liste 3