Vær ikke naiv: Denne sviner af en lov viser, at vi er næste led i kæden

“At beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen “har lyttet og er blevet klogere” er ikke bare en dårlig undskyldning og en pinlig efterrationalisering, men en påmindelse om den blinde kynisme, som ligger i at føle sig berettiget til at sætte mennesker på prøve ved at fratage dem rettigheder”, skriver Alex Young Pedersen

https://stiften.dk/debat/vaer-ikke-naiv-denne-sviner-af-en-lov-viser-at-vi-er-naeste-led-i-kaeden

Opråb fra Bispehaven: At smide tusinde af mennesker ud af deres hjem er et rent og skært overgreb

I dette debatindlæg forsøger jeg at sige det så klart og tydeligt som jeg kan: Nedrivningerne og flytningerne er et overgreb. Så simpelt er det. Der findes ikke noget forsvar for det! Det er nedværdigende og respektløst og enhver burde sige fra. Politikerne i Aarhus Kommune har et særligt ansvar.

Læs her: https://stiften.dk/debat/opraab-fra-bispehaven-at-smide-tusinde-af-mennesker-ud-af-deres-hjem-er-et-rent-og-skaert-overgreb

Staten fører socialpolitik med en bulldozer: Meningen er åbenbart at øge utrygheden blandt os

Jeg har skrevet et debatindlæg i stiften.dk om statens ageren i boligområder som Bispehaven, som er et udtryk for moderne racisme: forskelsbehandling på baggrund af race og etnicitet. Det spørgsmål skal EU-domstolen tage stilling til efter en kendelse i Østre Landsret i mandags. I indlægget prøver jeg at give et lille indblik i hvordan man konkret presser og nedbryder sagesløse menneske. Det er også en opfordring til at medborgere der ikke selv er direkte berørt af ghettoloven tager aktivt afstand fra den førte politik. Man kan starte med at skrive til sine lokalvalgte politikere og sige fra overfor lovgivningen.

Læs indlægget her: https://stiften.dk/debat/staten-foerer-socialpolitik-med-en-bulldozer-meningen-er-aabenbart-at-oege-utrygheden-blandt-os

Det kommer til at kræve noget af os alle, men omkostningerne kan minimeres: Så lad dette valg blive et ægte klimavalg

Så er mit debatindlæg trykt i dagens udgave af Århus Stiftstidende. Med en stort foto blev det til et helsides indlæg. Lad os sammen gøre det fornuftige. Stem på et parti som vil indføre CO2-afgift nu! Gør dette valg til et ægte klimavalg! 💚🌱

Læs indlægget her: https://stiften.dk/debat/det-kommer-til-at-kraeve-noget-af-os-alle-men-omkostningerne-kan-minimeres-saa-lad-dette-valg-blive-et-aegte-klimavalg

Vi har plads i Bispehaven: Ukrainske flygtninge har brug for ro og tryghed i egen bolig

DEBATINDLÆG: Tryghed i egen bolig er en afgørende forudsætning for, at mennesker kan indgå i uddannelse og arbejde. Det er det grundlag for ophold, som Aarhus Kommune i fællesskab med kommunens almene boligforeninger bør tilvejebringe nu.

https://stiften.dk/artikel/vi-har-plads-i-bispehaven-ukrainske-flygtninge-har-brug-for-ro-og-tryghed-i-egen-bolig

“A community of those who have nothing in common” – Tale til åbningen af Fælleshuset i Bispehaven

Tale til åbningen af Fælleshuset i Bispehaven, lørdag d. 5. marts 2022

At vi endelige er nået dertil hvor vi officielt kan tage Fælleshuset i brug skyldes mange menneskers store indsats.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til:
Tak til medarbejdere fra Østjysk Bolig, herunder Kim Kjærgaard
Tak til dem som har været ansat i forbindelse med tryghedsrenoveringen, eks. Faten El-Youssef og Trine Blicher Folmer, m.fl.
Tak til de mange frivillige i Bispehaven, ingen nævnt, ingen glemt.
Tak til den tidligere afdelingsbestyrelse og Leif Scherrebeck for at guide gennem processen.
Tak til det boligsociale team for at arrangere denne dag. Tak til Malene og hele hendes team, Cæcilie, Nanna, Tina, Heidi, Dorte, Lise, Lars, Masud.

Fælleshuset er resultatet af en lang proces på mere end ti år. Det begyndte i 2011 med et ønske om at gøre Bispehaven til et mere trygt område. I 2012 rykkede den røde container ind i området og flyttede rundt i Bispehaven – både på Hasle Centervej og Bispehavevej – hvor der blev indsamlet gode ideer og brugbare erfaringer fra beboerne. Tryghedsrenoveringen indeholdt fire elementer; fornyelse af gårdrum, indgangspartier, anlæggelse af nye veje og stier samt et nyt fælleshus.

På baggrund af blandt andet beboerens ønsker og krav til disse elementer blev der udskrevet en konkurrence om projektet som Enemærke & Petersen med underrådgivere Niras, Link Arkitektur, ByMunch By- og Landskabsdesign vandt. Med midler fra blandt andet Landbyggefonden gik renovering for alvor igang i løbet af 2018. I juni 2020 stod fundamentet til det kommende Fælleshus færdigt og i dag, lørdag den 5. marts 2022, tages huset officielt i brug.

Det er en del af visionen for Fælleshuset at det skal være rum for et levende fællesskab i Bispehaven med café, mødested for beboerne og aktiviteter som tager udgangspunkt i deres ønsker og interesser. Samtidig er det også en vision at huset skal være et samlingspunkt for hele Hasle. Det skal vi bakke op om, men det er samtidig vigtigt at påpege, at det først og fremmest er beboernes hus.

Det er beboernes fællesskab som fælleshuset først og fremmest skal understøtte og danne rammen om. Vi lever blandet, men vi lever ikke i et parallelsamfund, så det fællesskab må gerne vokse med tiden og række ud over Bispehaven.

Jeg tænker at fællesskab er noget som vokser organisk i takt med de ting man gør i fællesskab ved at lave konkrete aktiviteter sammen. Meget af det man kan gøre alene, kan man også gøre i fællesskab om det så er at læse bøger, strikke, hækle, lave mad, studere, male, tegne, øve musik, synge, så planter, se film, osv. Kun fantasien sætter grænser, men fællesskabet kræver engagement.

Nok har det krævet meget arbejde at skabe huset, men det kræver mindst lige så meget arbejde at skabe et levende fællesskab i huset. Det arbejde begynder nu.

Som Nasiba Ali skrev i sin begrundelse for at navnegive huset som ”Fælleshuset”, så er vi familier med vidt forskellig baggrund og forskelle i traditioner. Og forskelle skal der være plads til, men visionen for området er at bygge videre på og udbygge et fællesskab for dem som ikke har meget til fælles: “A community of those who have nothing in common.”, som den amerikanske filosofi Alfonso Lingus, så rammende har kaldt det.

Det skal altså forstås positivt. Det er altid nemmere at opbygge fællesskab med dem som ligner en selv. At kunne bygge et fællesskab med dem som ikke har meget til fælles, det er altså ret godt gået!

Fælleskab handler om mere end det at bo det samme sted. Det handler om at lave noget sammen, som gør det meningsfuldt og værdifuldt at bo sammen.

Det håber jeg det nye fælleshus kan være med til at danne rammen om.

Med de ord er det mig en stor ære som repræsentant for beboerne at erklære Fælleshuset for åbent.

Tak for ordet.

“I Danmark har vi statsracisme” – Tale i anledning af Krystalnatten

I anledning af Krystalnatten, som fandt sted denne dato i Tyskland i 1938, blev jeg bedt om at holde en tale om de såkaldte ghettolove, som et stort flertal af de politiske partier i Danmark var vedtaget. Talen blev fremført ved en demontration på Klostertorv i Aarhus tirsdag den 9. november 2021. Her er talen:

Da den danske forfatter Jonas Eika modtog Nordisk Råds litteraturpris i 2019 og i sin takketale kritiserede den danske stats og vores behandling af flygtninge i udrejsecentrene og den diskriminerende ghettolovgivning kaldte han det statsracisme. Mange rynkede på næsen.

Det ville jeg også selv have gjort, hvis det ikke var fordi, at jeg året forinden var blevet klar over, at en lovgivning som forskelsbehandler på baggrund af herkomst betød, at min familie og naboer stod til at skulle tvangsflyttes og vores boliger rives ned.

Min familie er i denne weekend blevet permanent genhuset, da vores hjem i Bispehaven står til nedrivning som følge af Ghettolovgivningen.

At dette med et stort politisk flertal er blevet et vilkår for mange tusinde familier rundt omkring i landets almene boliger er på mange måder ufatteligt og utænkeligt i en moderne retsstat.

Vi var naive og troede at boligen var ukrænkelig og alle var lige for loven. Vi tog retten til en bolig for givet.

Men Jonas Eika har ret.

Statsracismen er en realitet. Den statslegitimerende og statssanktionerede forskelsbehandling på baggrund af herkomst er en realitet. Bakket op af Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.

I Aarhus Kommune har denne kreds endda vundet tilslutning fra Radikale Venstre og Alternativet, som ellers står udenfor lovgivningen i Folketinget.

Der er tale om både statsracisme og statschikane. Vel at mærke set i forhold til den danske stats egen målestok i såvel national lovgivning som i de internationale traktater vi som nation er tiltrådt.

At loven forskelsbehandler på baggrund af herkomst bryder med det generelle retsprincip som gælder i alle retsstater, at mennesker er lige for loven og skal behandles lige i forhold til loven.

I Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2009, som er juridisk bindene for medlemslandene, hedder det i artikel 20 kort og godt:

“alle mennesker er lige for loven”.

Artiklen svarer til det generelle retsprincip, der er optaget i alle europæiske forfatninger.

Beboerne i almene boliger bliver chikaneret.

Da man skulle vælge en betegnelse for de områder man havde udset til nedrivning valgte man den stigmatiserende og nedsættende betegnelse “ghetto” velvidende hvilke associationer folk generelt forbinder med dette ord. Det har ikke gjort noget godt for de berørte boligområder. Det har ikke gjort noget godt for Bispehaven. Betegnelsen “hård ghetto” kan ifølge lovgivningen kun gives til almene boligområde, hvor mindst 50% har såkaldt ikke-vestlig herkomst. Derfor er der tale om chikane.

I den danske lov om etnisk ligebehandling hedder det i paragraf 3, stk. 4:

“Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.”

Når politikere sætter deres egen fornuftige dømmekraft over styr og ikke bare fastholder, men tilmed skærper forskelsbehandlingen, hvilket med den nyeste lovpakke udvider antallet af nye boligområder i fare for nedrivninger og tvangsflytninger med 58, så er den politiske vej blevet ufarbar. Tilbage er den juridiske vej. At man med rettens ord kan få omstødt det politiske flertals vilje.

Krystalnatten og mindelserne fra Den Anden Verdenskrig viser at flertal kan tage fejl, at et mindretal aldrig kan vide sig sikker på, at et flertal vil beskytte det, hvis det er politisk opportunt at gøre det modsatte.

Jeg vil slutte af med forfatteren Jonas Eikas ord:

“Mette Frederiksen og socialdemokratiet, der siger, at de kæmper for velfærd og billige boliger, men gennemfører det hidtil største angreb på den almene boligsektor. Mette Frederiksen og socialdemokratiet der siger, at “I Danmark er vi alle lige,” men med den såkaldte ghettoplan vil forskelsbehandle borgere efter herkomst og klasse. I Danmark er racismen både kulturel og juridisk, i Danmark har vi statsracisme.”

Tak for ordet.