Idehistorie som teknologisk dannelsesfag

Publiceret 29. Maj 2016 i Gymnasieskolen.dk

I de tekniske gymnasier (htx) er der fokus p√• udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab, samt de muligheder og problemstillinger de skaber. Teori og praksis kobles t√¶t i forskellige projektforl√łb med et anvendelsesorienteret perspektiv med det form√•l at bibringe eleverne en forst√•elsesramme og handlemuligheder til at skabe mening i og l√łse konkrete udfordringer i eget liv, i samfundslivet og i en global verden. Valgfaget og studieretningsfaget Idehistorie B, som bygger videre p√• det obligatoriske Teknologihistorie C, er et profilfag s√¶regen for htx med v√¶gt p√• teknologisk dannelse. Den tyske filosof Martin Heidegger skrev i 1954 at vores tilv√¶relse er teknologisk. Menneskets v√¶ren i verden er teknologisk. Teknologi kan s√•ledes ikke t√¶nkes isoleret fra menneskets eksistens og levevilk√•r, normer, behov og identitet. Teknologi kan heller ikke t√¶nkes l√łsrevet fra samfundet som helhed eller fra de videnskabelige, eller ingeni√łrm√¶ssige og kulturelle kontekster hvori den er fremkommet. At kunne begribe teknologiens talrige sammenh√¶nge og at kunne forholde sig til den p√• en reflekteret og kritisk m√•de er kernen i den teknologiske dannelse som Idehistorie B bidrager med i htx-uddannelsen.

Id√©historie bidrager ogs√• til almendannelsen i mere klassisk forstand idet faget besk√¶ftiger sig med udviklingen i menneskets m√•de at forholde sig til verden p√•, som den kommer til udtryk i ideer inden for filosofi, videnskab, politik, √łkonomi, religion, √¶stetik og teknologi. Faget ser id√©erne i en historisk, social og kulturel sammenh√¶ng fra oldtiden og frem til i dag som udgangspunkt for at reflektere over og tage stilling til tankestr√łmninger og teorier i samtiden og i et historisk perspektiv. Id√©historie forbinder forskelligartede ideer og g√•r i dialog med de √łvrige fag for at behandle problemstillinger p√• tv√¶rs af faggr√¶nser og videnskaber.

Almendannelsen og den teknologiske dannelse vil styrkes markant hvis Idehistorie B bliver et obligatorisk fag på de tekniske gymnasier.

Kursuslederne på det fagdidaktiske kursus i teknologihistorie og idehistorie siden 2011

Esben Dalsgaard, lektor, Aalborg Tekniske Gymnasium, TECH COLLEGE
Alex Young Pedersen, lektor, Aarhus Gymnasium, AARHUS TECH

Baggrund
Idehistorie blev indf√łrt i gymnasiet som det timel√łse fag med den nye bekendtg√łrelse i skole√•ret 1963-64 p√• baggrund af bet√¶nkningen Det nye gymnasium fra 1960. Med reformen i 2005 blev faget realiseret som et egentlig valgfag i htx-fagr√¶kken.

Henvendelse angående udspillet til gymnasiereformen og faget Idéhistorie B på htx

Afsendt og underskrevet 6. maj 2016

Til Ministeren for B√łrn, Undervisning og Ligestilling, undervisningsordf√łrerne i Folketinget samt B√łrne- og Undervisningsudvalget

Fra undervisere og uddannelsesledere p√• htx samt √łvrige interessenter blandt aftagerne p√• de videreg√•ende uddannelser i forhold til faget Id√©historie B p√• htx

Angående udspillet til gymnasiereformen og faget Idéhistorie B på htx

Vi har med interesse l√¶st regeringens gymnasieudspil og finder det s√¶rdeles positivt at det almendannende, studieforberedende og kompetencegivende fag Id√©historie B s√łges opprioriteret ved at g√łre det til en valgmulighed som andet studieretningsfag p√• alle tre foresl√•ede linjer af htx-uddannelsen.

Vi er dog ogs√• opm√¶rksomme p√• at den √¶ndrede studieretningsstruktur vil medf√łre nogle udfordringer for htx-uddannelsen. Valgmuligheden af Id√©historie B som andet studieretningsfag vil for eksempel presse en r√¶kke meget popul√¶re studieretningsfag p√• htx, herunder faget Design B, som i dag indg√•r som studieretningsfag p√• 32 af 36 tekniske gymnasier og som sammen med blandt andre faget Bioteknologi A har s√łrget for en tilgang af nye elevtyper til htx. Disse fag har blandt andet f√•et flere piger til at v√¶lge htx, hvilket har v√¶ret til gavn for studiemilj√łet. En hindring af de allerede eksisterende og velfungerende studieretninger risikerer at mindske s√łgning til det erhvervsrelaterede htx, stik imod regeringens intention om at flere elever skal v√¶lge htx.

Samtidig vil vi ogs√• fremh√¶ve at selvom det er et stort fremskridt at flere elever vil f√• undervisning i Id√©historie B, vil der stadig v√¶re flere elever p√• htx der ikke undervises i et historiefag p√• B-niveau. Dette har siden gymnasiereformen fra 2005 udgjort et strukturelt problem for htx-uddannelsen, da et historiefag p√• B-niveau er adgangskrav for en lang r√¶kke videreg√•ende uddannelser, fx kommunikation og it-uddannelser (se Bilag 1, side 8). Som konsekvens heraf er nogle htx-studenter n√łdt til at supplere med GSK efter endt studentereksamen.

Begge disse problemstillinger kan efter vores mening l√łses ved en √¶ndring af idehistoriefagets status, hvilket vi nu vil skitsere.

Obligatorisk Idéhistorie B på htx

Vi foresl√•r at man tager skridtet fuldt ud og g√łr faget Id√©historie B obligatorisk p√• htx-uddannelsen. Det har en r√¶kke positive f√łlger for htx, som vi ser det. Disse f√łlger er skitseret i punktform herunder.

  • Det √•bner op for muligheden af at bevare meget velfungerende og popul√¶re studieretninger p√• htx til gavn for s√łgningen til og elevsammens√¶tningen p√• htx, uden at √łge antallet af studieretninger.
  • Det vil styrke almendannelsen p√• htx samtidig med at det vil styrke htx-profilen uden at give k√łb p√• fagligheden i de enkelte fag.
  • Det vil styrke den historiske dimension markant ved at ligestille htx-eleverne med stx- og hhx-eleverne med hensyn til et historiefag p√• minimum B-niveau.
  • Det vil √łge den videre studiekompetence ved at sidestille htx-studenter med stx- og hhx-studenter i forhold til de specifikke optagelseskrav p√• en lang r√¶kke videreg√•ende uddannelser, som kr√¶ver enten Historie B, Samtidshistorie B eller Idehistorie B, herunder blandt andet it- og kommunikationsuddannelserne (se bilag 1, side 8).
  • Det vil mindske omfanget af GSK for de htx-studenter som v√¶lger √©t af 41 videreg√•ende uddannelser som i dag har faget Id√©historie B som specifikt optagelseskrav.
  • Det er strukturelt muligt at indf√łre Id√©historie B som obligatorisk fag uden at fratage eleverne mulighed for valgfag eller at √łge den samlede timeramme p√• htx, grundet dets tilknytning til faget Teknologihistorie C, som det vil afl√łse.
  • Det er en velafpr√łvet model og erfaringerne med Id√©historie B som obligatorisk fag viser at blandt den tv√¶rfaglige dimension styrkes.

Almendannelse og htx-profil

Id√©historie B som obligatorisk fag p√• htx vil styrke sammenh√¶ngen i uddannelsen med sit tv√¶rfaglige og tv√¶rvidenskabelige grundlag. Ved at g√• i dialog med de √łvrige fag underst√łtter og kvalificerer Id√©historie det faglige samspil i Studieomr√•det (SO) og Studieretningsprojektet (SRP). Ved at perspektivere problemstillinger p√• tv√¶rs af faggr√¶nser og videnskaber hj√¶lper faget eleverne med skabe sammenh√¶ng og enhed i deres uddannelse. Med fokus p√• teknologi, teknologihistorie og forskellige teknologiformer sk√¶rper faget Id√©historie htx-profilen og bidrager med andre indfaldsvinkler i elevernes forst√•else af teknologiens rolle i samfundet i et nutidigt og historisk perspektiv.

Strukturen med Idéhistorie B som obligatorisk fag

Med Id√©historie B som obligatorisk fag i htx-fagr√¶kken gives plads til at andre fag kan g√łres til det andet studieretningsfag. At g√łre faget obligatorisk kan gennemf√łres med kun med 75 undervisningstimer, da den allerede eksisterende model for Id√©historie B p√• 150 timer afl√łser det obligatoriske Teknologihistorie C med 75 timer. De faglige m√•l og kernestof fra faget Teknologihistorie C er i vid udstr√¶kning bevaret i l√¶replanen til faget Id√©historie B, og de to fag l√¶ses ogs√• i dag i forl√¶ngelse af hinanden n√•r Id√©historie B fungerer som valgfag.

Erfaringer med idéhistorie som obligatorisk fag

Det er allerede udbredt praksis med obligatorisk Id√©historie B p√• en r√¶kke tekniske gymnasier, fx Learnmark Horsens og H.C. √ėrsted Gymnasiet – Ballerup, der har tilf√łjet faget som 3. studieretningsfag p√• alle studieretninger. Skolerne har gode erfaringer med denne ordning, hvor faget is√¶r spiller godt ind i det tv√¶rfaglige samarbejde i studieomr√•de- forl√łbene (SO) og som fag i studieretningsprojektet (SRP). Der er alts√• allerede k√łrt en form for pilotfors√łg med faget som obligatorisk med gode resultater.

Implementering af faget

Undervisningskompetencen i Id√©historie B er tilstede p√• de fleste tekniske gymnasier, men man b√łr dr√łfte muligheden af at de undervisere der i dag kun har undervisningskompetence i Teknologihistorie C f√•r lettet adgangen til at opkvalificere sig. I forl√¶ngelse heraf b√łr man dr√łfte de formelle faglige minimumskriterier for faget Id√©historie. I en overgangsperiode kan man k√łre med en ordning, hvor den teknologihistoriske del af Idehistorie B l√¶ses af teknologihistoriel√¶rere p√• 2. √•r, mens idehistoriedelen l√¶ses af idehistoriel√¶rere p√• 3. √•r. Opkvalificering af de teknologihistoriel√¶rere, som ikke opfylder kriterierne for undervisning i faget Id√©historie kan eksempelvis ske i GL-E-regi eller ved et fokuseret kursusudbud i universitetsregi.

Vi håber man vil tage disse overvejelser med i betragtning når man forhandler om htx-området.

Kontaktperson er Alex Young Pedersen som st√•r til r√•dighed for eventuelle sp√łrgsm√•l eller uddybning af forslaget.

Aarhus, fredag d. 6. maj 2016

Underskrevet af f√łlgende:

Alex Young Pedersen, lektor i samfundsfag, teknologihistorie, idéhistorie og kommunikation/it, Aarhus Gymnasium, Aarhus Tech (Kontaktperson)
Kontaktinformation: ayp@aarhustech.dk / tlf: 28737760

Medlemmerne af den oprindelige læreplansgruppe for faget Idéhistorie B
Christian Overgaard, Professeur de Philosophie og tidl. fagkonsulent, Europaskolen – Luxembourg II
Frederik Stjernfelt, Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet K√łbenhavn
Stig Andur Pedersen, Professor emeritus, Videnskabsstudier, Roskilde Universitet

Repræsentanter for de videregående uddannelser
David E. Nye, Professor, Center for American Studies, Syddansk Universitet
Lars Bo Henriksen, Professor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
Per Mouritsen, Professor MSO, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Mikkel Thorup, Professor MSO, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Lars Erslev Andersen, Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
Niels Gr√łnkj√¶r, dr.theol., valgmenighedspr√¶st i Vartov
Mads P. S√łrensen, Seniorforsker, Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet
Morten Haugaard Jeppesen, Lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Francesco Caviglia, Lektor, Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet
Casper Andersen, Lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Helle Marie Skovbjerg, Lektor, ph.d., Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Christian Olaf Christiansen, Lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Ole Morsing, lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Astrid Nonbo Andersen, forsker, Dansk Institut for Internationale Studier
Hans Henrik Hjermitslev, ph.d., lektor, UC SYD
Jakob Bek-Thomsen, Adjunkt, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Mikkel Lodahl, Erhvervsakademi Dania, Dania Games
Dorrit Vogn, University College Lillebælt
Oddbj√łrn √ėrbech Jensen, Samisk Videreg√•ende Skole of Reindriftsskole, Kautokeino, Norge
Stefan Gaarsmand Jacobsen, ph.d., postdoc, Copenhagen Business School
Mark Buskbjerg, Cand. Scient. Antropolog
Nicolai von Eggers Mariegaard, ph.d. fra Idéhistorie, AU
Thomas Erslev, ph.d.-stipendiat på Idéhistorie, AU
Eva Krause J√łrgensen, ph.d. i id√©historie, ekstern lektor, AU
Bue R√ľbner Hansen, ph.d., postdoc, Aarhus Universitet

√ėvrige interessenter
Thea Puggaard Strand, Sekretariatsleder ved Århus Ungdommens Fællesråd
Simon √ėstergaard Chievitz, konsulent, P√¶dagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)
Peter Bengtsen, Fondsr√•dgiver i VILLUM FONDEN og unders√łgende journalist
Agnete Braad, forfatter og forlagsredakt√łr i Bibelselskabets Forlag
Maja Viola Buskbjerg, konsulent i B√łrne- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune
Tanja Fl√łe Dalby, Bisidder og repr√¶sentant, R√łde Kors
Joachim O. Seiler, Lærer, Kongeådalens Efterskole
Jens H√łjlund Andersen, VUC Vest
Paw Hedegaard Amdisen, Horsens HF & VUC
Mette Bærbach Bas, forfatter og kulturtræner, selvstændig

Undervisere og uddannelsesledere ved de tekniske gymnasier
Kirsten Flagstad, studierektor, H.C. √ėrsted Gymnasiet, Ballerup – En del af TEC
Mads Glendorf, lektor og studieleder, H.C. √ėrsted Gymnasiet, Ballerup – En del af TEC
Bjarke Svaneby, Uddannelsesleder, Learnmark Gymnasium HTX & HHX
Anders Munk Jensen, uddannelsesleder og underviser i Id√©historie og Teknologihistorie, HTX Vibenhus – NEXT Uddannelse K√łbenhavnHelene Holmegaard Bengtson, lektor, Odense Tekniske Gymnasium
Peter Ruby Schmidt, lektor, Vejle Tekniske Gymnasium
Michael Balle Jensen, lektor, koordinator, Holstebro Tekniske Gymnasium
Jens Arne Andersen, adjunkt, Teknisk Gymnasium Hiller√łd
Christina Kirk, lektor, Learnmark Gymnasium, Horsens
Thomas Christoffer Kirk Poulsen, adjunkt, Aarhus Gymnasium
Frederik Bo Lind, Teknisk Gymnasium Grenå
Allan Brager, Erhvervsskolerne Aars
Else Gade, lektor, Vejle Tekniske Gymnasium
Jakob Rasmussen, lektor, Gymnasiet HTX Skjern
Niels-Arne Hansen, lektor, Gymnasiet HTX Skjern
Charlotte Bork H√łvgaard, Holstebro Tekniske Gymnasium
Ole Nystr√łm, Teknisk Gymnasium Viby
Henning Nyegaard Holm, adjunkt, Vejle Tekniske Gymnasium
Gitte Hyldahl Nielsen, Learnmark Gymnasium, Horsens
Rune Skat Andersen, H.C. √ėrsted Gymnasiet, Ballerup – En del af TEC
Signe Kildehave, lektor, Kold HTX
Kristine Lynning Harfeld, lektor, ph.d., Aarhus Gymnasium, Aarhus Tech
Simon Stæhr Nielsen, HTX Sukkertoppen
Per Bj√łrck Fabricius, adjunkt, K√łbenhavns Tekniske Gymnasium
René Lund Chetronoch, Svendborg Tekniske Gymnasium
Claus Holst, Aalborg Tekniske Gymnasium
Gert Gerges, Viborg Tekniske Gymnasium, Mercantec
Signar R√łsvik, HTX Tradium
Mikael Tuxen Johansen, adjunkt, H.C. √ėrsted Gymnasiet, Ballerup – En del af TEC
Anders Kristensen, NEXT K√łbenhavn, Ish√łj/Albertslund-afdelinger
Anders Juul Hylle, lektor, Teknisk Gymnasium Viby og Teknisk gymnasium Skanderborg, Aarhus Tech
Agnete Sch√ľtt, adjunkt, Teknisk Gymnasium √Öbenr√•
Hans J√łrgen Thor√łe, Lektor i Samfundsfag og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Kirsten Rasmussen, Lektor i Dansk og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
J√łrgen Rasmussen, Lektor i Samfundsfag og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Martin Wittrup S√łrensen, Lektor i Dansk og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Lene Paulsen, Lektor i Engelsk, Filosofi og Idéhistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Lars Frisdahl, Lektor i Biologi, Teknologi, Proces, levnedsmidler & sundhed, samt Kommunikation & IT på Odense Tekniske Gymnasium
Lene Thygesen Nielsen, Lektor i Matematik, Samfundsfag og Teknologihistorie, Odense Tekniske Gymnasium
Kaspar Sch√łller Jakobsen, adjunkt, HTX Sukkertoppen
Stine Slot Grumsen, ph.d., adjunkt, Teknisk Gymnasium Skive
Peter N√łrgaard, lektor, Odense Tekniske Gymnasium
Bitten Aalbæk Jensen, lektor, Learnmark, Horsens
Claus Sj√łrslev Madsen, Lektor, HC √ėrsted Gymnasiet, Frederiksberg – En del af TEC
André Dekker, Lektor, Fredericia Gymnasium og ekstern lektor, SDU
Gert Andersen, lektor, Teknisk Gymnasium, Erhvervsskolerne Aars
Martin Djursaa, lektor, Fredericia Gymnasium
Morten Aagaard Eistr√łm, Vid Gymnasier, HTX Grenaa
Camilla Busch, adjunkt i Engelsk og Dansk, Odense Tekniske Gymnasium
Line Adler √ėberg, Studievejleder, Lektor i Engelsk og Psykologi, Odense Tekniske Gymnasium
Lene Skj√łdt Bang, Lektor i Engelsk og Dansk, Odense Tekniske Gymnasium
Jennifer E. Burke-Hansen, Lektor i Engelsk, Samfundsfag og International Teknologi og Kultur, Odense Tekniske Gymnasium
Gorm Kristoffer Bentsen, lektor i Kommunikation/IT og Engelsk, Odense Tekniske Gymnasium
S√łren Maegaard Tholstrup, lektor, HTX Sukkertoppen
Magnus B√łnneland Mortensen, lektor, HTX Hiller√łd
Anne Hove, adjunkt, Silkeborg Tekniske Gymnasium
Monica Kronborg Breum, adjunkt, Herningsholm Gymnasium
Karin Jeppesen, lektor, Holstebro Tekniske Gymnasium
Ea Normann John, adjunkt i teknologihistorie, dansk, Erhvervsskolen Nordsjælland
Esben Dalsgaard, lektor i dansk og idehistorie, Aalborg Tekniske Gymnasium
Michael Witus Schierup, adjunkt i design, VidenDjurs Tekniske Gymnasium

Bilag 1. Udsnit af videregående studier hvor Idehistorie B er specifikt adgangskrav.

Informationsvidenskab
Medievidenskab
Digital design
Economics and Business Administration, BSc
Erhvervs√łkonomi og erhvervsret, HA (jur.)
Erhvervs√łkonomi, HA
Jura
Psykologi
Statskundskab
Samfundsfag
√ėkonomi
Arts & Technology
Humanistisk informatik
Kommunikation og it
Pædagogik
Sociologi
Film- og medievidenskab
Retorik
Informations- og kommunikationsvidenskab
Medievidenskab
Bibliotekskundskab og videnskommunikation
Læreruddannelsen med undervisningsfagene Historie og Kristendomskundskab/Religion

Gymnasieudspil lægger op til vigtig debat om almendannelse

Publiceret 27. Apr 2016 i Gymnasieskolen.dk

Almendannelse er blevet en central del af debatten om den kommende gymnasiereform.

Vi skal passe på, at debatten ikke bliver forsimplet og unuanceret. Almendannelse er ikke statisk, men åben for fortolkning i takt med samfundets udvikling. Vi hilser derfor regeringens udspil velkommen og opfordrer hermed til debat om hvilke kompetencer, vi i dag skal mestre som dannede mennesker anno 2016.

Almendannelse omhandler forholdet mellem det enkelte individ og samfundet, som det indg√•r i. Dermed indg√•r erhvervsm√¶ssige og √łkonomiske hensyn ogs√• i almendannelse. Men hensyn skal afbalanceres. Overdreven fokus p√• rent √łkonomiske konkurrencehensyn tilgodeser f√¶rdigheder p√• bekostning af karakterdannelse og de langsigtede gevinster ved almendannelse, s√•som demokratisk sindelag, globalt medborgerskab, tolerance, kulturforst√•else, tillid, etisk og √¶stetisk d√łmmekraft.

Regeringen har i sit udspil givet et bud på, hvordan elevernes almendannelse kan suppleres gennem erhvervelse af innovative, digitale, globale og karrieremæssige kompetencer. Kompetencerne skal således ses som et supplement til almendannelse Рikke som en erstatning.

Der er ingen tvivl om, at vores elever i dag har svært ved at navigere i en digital og kompleks verden. Konkrete kompetencer er en væsentlig forudsætning for dannelse, derfor kan de fire kompetencer ses som en potentiel styrkelse af almendannelse på sigt.

Disse kompetencer arbejder de fleste gymnasiel√¶rere allerede med i dag, da de omhandler f√¶rdigheder, som bredt eftersp√łrges, og som allerede er en del af l√¶replanerne i den fagr√¶kke, som gymnasiet i dag tilbyder. Indholdet af de enkelte kompetencer genfindes allerede i et vist omfang i gymnasiernes eksisterende form√•lsparagraf sammen med det studieforberedende koblet til det erhvervsrelaterede p√• hhx og htx og det anvendelsesorienterede p√• hf.

Innovative kompetencer er evnen til at anvende fag i unders√łgelse og l√łsning af konkrete problemer. Faglig indsigt skal kvalificere nye l√łsninger p√• problemer og ikke blot repetere fortidens l√łsninger p√• fortidens problemer.

Digitale kompetencer omhandler blandt andet evnen til at anlægge et kritisk og etisk blik på de digitale medier. De sociale mediers ekkokamre, hævnporno, internetmobning, manglende kildekritik, digital ophavsret, overvågning, internetsikkerhed m.m. er problematikker, som skal adresseres.

Globale kompetencer skal opbygge en evne til at anvende sprog- og kulturforst√•else i undervisningen og til l√łsninger af globale problemstillinger, herunder klimaforandringer og flygtningestr√łmme. Interkulturel forst√•else og muligheden for at kunne kommunikere meningsfuldt p√• fremmedsprog er en v√¶sentlig foruds√¶tning for tolerance og en mere fredelig sameksistens.

Karrierekompetencer skal sikre evne til at vurdere og reflektere over kommende muligheder for uddannelse og job. Værdien af at kunne se sig selv i et videre uddannelses- og professionsperspektiv skaber tryghed og motivation for mange elever og kursister. GL bruger dette som argument for muligheden af fagpakker på hf.

Der kan n√¶ppe v√¶re uenighed om, at ovenst√•ende er v√¶sentlige opgaver for gymnasierne at l√łfte.

I debatten om almendannelse skal fokus i stedet rettes mod de dele af regeringens oplæg, hvor balancen mellem simple erhvervsmæssige kompetencer og almendannelsen forrykkes. Forslagene om sammenlægningen af fagene historie, oldtidskundskab og religion samt fjernelse af de praktisk/musiske fag som obligatoriske fag på hf er eksempler herpå.

Vi opfordrer til en konstruktiv og fremadrettet debat om almendannelse. Almendannelse er ikke bare det, der st√•r tilbage, efter alt er blevet sagt. Almendannelse er en del af den l√łbende samtale om, hvad vi √łnsker af hinanden, og hvordan uddannelsessystemet skal bidrage hertil.

Frederik Bo Lind,
Peter Hall,
Anders Kristian Bærholm Frikke,
Jeppe Kragelund og
Alex Young Pedersen

Medlemmer af GL’s hovedbestyrelse

Liste 3