Opråb fra Bispehaven: At smide tusinde af mennesker ud af deres hjem er et rent og skært overgreb

I dette debatindl√¶g fors√łger jeg at sige det s√• klart og tydeligt som jeg kan: Nedrivningerne og flytningerne er et overgreb. S√• simpelt er det. Der findes ikke noget forsvar for det! Det er nedv√¶rdigende og respektl√łst og enhver burde sige fra. Politikerne i Aarhus Kommune har et s√¶rligt ansvar.

Læs her: https://stiften.dk/debat/opraab-fra-bispehaven-at-smide-tusinde-af-mennesker-ud-af-deres-hjem-er-et-rent-og-skaert-overgreb

Staten f√łrer socialpolitik med en bulldozer: Meningen er √•benbart at √łge utrygheden blandt os

Jeg har skrevet et debatindl√¶g i stiften.dk om statens ageren i boligomr√•der som Bispehaven, som er et udtryk for moderne racisme: forskelsbehandling p√• baggrund af race og etnicitet. Det sp√łrgsm√•l skal EU-domstolen tage stilling til efter en kendelse i √ėstre Landsret i mandags. I indl√¶gget pr√łver jeg at give et lille indblik i hvordan man konkret presser og nedbryder sagesl√łse menneske. Det er ogs√• en opfordring til at medborgere der ikke selv er direkte ber√łrt af ghettoloven tager aktivt afstand fra den f√łrte politik. Man kan starte med at skrive til sine lokalvalgte politikere og sige fra overfor lovgivningen.

Læs indlægget her: https://stiften.dk/debat/staten-foerer-socialpolitik-med-en-bulldozer-meningen-er-aabenbart-at-oege-utrygheden-blandt-os

Det kommer til at kræve noget af os alle, men omkostningerne kan minimeres: Så lad dette valg blive et ægte klimavalg

S√• er mit debatindl√¶g trykt i dagens udgave af √Örhus Stiftstidende. Med en stort foto blev det til et helsides indl√¶g. Lad os sammen g√łre det fornuftige. Stem p√• et parti som vil indf√łre CO2-afgift nu! G√łr dette valg til et √¶gte klimavalg! ūüíöūüĆĪ

Læs indlægget her: https://stiften.dk/debat/det-kommer-til-at-kraeve-noget-af-os-alle-men-omkostningerne-kan-minimeres-saa-lad-dette-valg-blive-et-aegte-klimavalg

Vi har plads i Bispehaven: Ukrainske flygtninge har brug for ro og tryghed i egen bolig

DEBATINDL√ÜG: Tryghed i egen bolig er en afg√łrende foruds√¶tning for, at mennesker kan indg√• i uddannelse og arbejde. Det er det grundlag for ophold, som Aarhus Kommune i f√¶llesskab med kommunens almene boligforeninger b√łr tilvejebringe nu.

https://stiften.dk/artikel/vi-har-plads-i-bispehaven-ukrainske-flygtninge-har-brug-for-ro-og-tryghed-i-egen-bolig

“A community of those who have nothing in common” ‚Äď Tale til √•bningen af F√¶lleshuset i Bispehaven

Tale til √•bningen af F√¶lleshuset i Bispehaven, l√łrdag d. 5. marts 2022

At vi endelige er nået dertil hvor vi officielt kan tage Fælleshuset i brug skyldes mange menneskers store indsats.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til:
Tak til medarbejdere fra √ėstjysk Bolig, herunder Kim Kj√¶rgaard
Tak til dem som har været ansat i forbindelse med tryghedsrenoveringen, eks. Faten El-Youssef og Trine Blicher Folmer, m.fl.
Tak til de mange frivillige i Bispehaven, ingen nævnt, ingen glemt.
Tak til den tidligere afdelingsbestyrelse og Leif Scherrebeck for at guide gennem processen.
Tak til det boligsociale team for at arrangere denne dag. Tak til Malene og hele hendes team, Cæcilie, Nanna, Tina, Heidi, Dorte, Lise, Lars, Masud.

F√¶lleshuset er resultatet af en lang proces p√• mere end ti √•r. Det begyndte i 2011 med et √łnske om at g√łre Bispehaven til et mere trygt omr√•de. I 2012 rykkede den r√łde container ind i omr√•det og flyttede rundt i Bispehaven ‚Äď b√•de p√• Hasle Centervej og Bispehavevej ‚Äď hvor der blev indsamlet gode ideer og brugbare erfaringer fra beboerne. Tryghedsrenoveringen indeholdt fire elementer; fornyelse af g√•rdrum, indgangspartier, anl√¶ggelse af nye veje og stier samt et nyt f√¶lleshus.

P√• baggrund af blandt andet beboerens √łnsker og krav til disse elementer blev der udskrevet en konkurrence om projektet som Enem√¶rke & Petersen med underr√•dgivere Niras, Link Arkitektur, ByMunch By- og Landskabsdesign vandt. Med midler fra blandt andet Landbyggefonden gik renovering for alvor igang i l√łbet af 2018. I juni 2020 stod fundamentet til det kommende F√¶lleshus f√¶rdigt og i dag, l√łrdag den 5. marts 2022, tages huset officielt i brug.

Det er en del af visionen for F√¶lleshuset at det skal v√¶re rum for et levende f√¶llesskab i Bispehaven med caf√©, m√łdested for beboerne og aktiviteter som tager udgangspunkt i deres √łnsker og interesser. Samtidig er det ogs√• en vision at huset skal v√¶re et samlingspunkt for hele Hasle. Det skal vi bakke op om, men det er samtidig vigtigt at p√•pege, at det f√łrst og fremmest er beboernes hus.

Det er beboernes f√¶llesskab som f√¶lleshuset f√łrst og fremmest skal underst√łtte og danne rammen om. Vi lever blandet, men vi lever ikke i et parallelsamfund, s√• det f√¶llesskab m√• gerne vokse med tiden og r√¶kke ud over Bispehaven.

Jeg t√¶nker at f√¶llesskab er noget som vokser organisk i takt med de ting man g√łr i f√¶llesskab ved at lave konkrete aktiviteter sammen. Meget af det man kan g√łre alene, kan man ogs√• g√łre i f√¶llesskab om det s√• er at l√¶se b√łger, strikke, h√¶kle, lave mad, studere, male, tegne, √łve musik, synge, s√• planter, se film, osv. Kun fantasien s√¶tter gr√¶nser, men f√¶llesskabet kr√¶ver engagement.

Nok har det krævet meget arbejde at skabe huset, men det kræver mindst lige så meget arbejde at skabe et levende fællesskab i huset. Det arbejde begynder nu.

Som Nasiba Ali skrev i sin begrundelse for at navnegive huset som ‚ÄĚF√¶lleshuset‚ÄĚ, s√• er vi familier med vidt forskellig baggrund og forskelle i traditioner. Og forskelle skal der v√¶re plads til, men visionen for omr√•det er at bygge videre p√• og udbygge et f√¶llesskab for dem som ikke har meget til f√¶lles: ‚ÄúA community of those who have nothing in common.‚ÄĚ, som den amerikanske filosofi Alfonso Lingus, s√• rammende har kaldt det.

Det skal altså forstås positivt. Det er altid nemmere at opbygge fællesskab med dem som ligner en selv. At kunne bygge et fællesskab med dem som ikke har meget til fælles, det er altså ret godt gået!

F√¶lleskab handler om mere end det at bo det samme sted. Det handler om at lave noget sammen, som g√łr det meningsfuldt og v√¶rdifuldt at bo sammen.

Det håber jeg det nye fælleshus kan være med til at danne rammen om.

Med de ord er det mig en stor ære som repræsentant for beboerne at erklære Fælleshuset for åbent.

Tak for ordet.

“I Danmark har vi statsracisme” ‚Äď Tale i anledning af Krystalnatten

I anledning af Krystalnatten, som fandt sted denne dato i Tyskland i 1938, blev jeg bedt om at holde en tale om de s√•kaldte ghettolove, som et stort flertal af de politiske partier i Danmark var vedtaget. Talen blev fremf√łrt ved en demontration p√• Klostertorv i Aarhus tirsdag den 9. november 2021. Her er talen:

Da den danske forfatter Jonas Eika modtog Nordisk Råds litteraturpris i 2019 og i sin takketale kritiserede den danske stats og vores behandling af flygtninge i udrejsecentrene og den diskriminerende ghettolovgivning kaldte han det statsracisme. Mange rynkede på næsen.

Det ville jeg ogs√• selv have gjort, hvis det ikke var fordi, at jeg √•ret forinden var blevet klar over, at en lovgivning som forskelsbehandler p√• baggrund af herkomst bet√łd, at min familie og naboer stod til at skulle tvangsflyttes og vores boliger rives ned.

Min familie er i denne weekend blevet permanent genhuset, da vores hjem i Bispehaven st√•r til nedrivning som f√łlge af Ghettolovgivningen.

At dette med et stort politisk flertal er blevet et vilkår for mange tusinde familier rundt omkring i landets almene boliger er på mange måder ufatteligt og utænkeligt i en moderne retsstat.

Vi var naive og troede at boligen var ukrænkelig og alle var lige for loven. Vi tog retten til en bolig for givet.

Men Jonas Eika har ret.

Statsracismen er en realitet. Den statslegitimerende og statssanktionerede forskelsbehandling på baggrund af herkomst er en realitet. Bakket op af Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.

I Aarhus Kommune har denne kreds endda vundet tilslutning fra Radikale Venstre og Alternativet, som ellers står udenfor lovgivningen i Folketinget.

Der er tale om både statsracisme og statschikane. Vel at mærke set i forhold til den danske stats egen målestok i såvel national lovgivning som i de internationale traktater vi som nation er tiltrådt.

At loven forskelsbehandler på baggrund af herkomst bryder med det generelle retsprincip som gælder i alle retsstater, at mennesker er lige for loven og skal behandles lige i forhold til loven.

I Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2009, som er juridisk bindene for medlemslandene, hedder det i artikel 20 kort og godt:

‚Äúalle mennesker er lige for loven‚ÄĚ.

Artiklen svarer til det generelle retsprincip, der er optaget i alle europæiske forfatninger.

Beboerne i almene boliger bliver chikaneret.

Da man skulle v√¶lge en betegnelse for de omr√•der man havde udset til nedrivning valgte man den stigmatiserende og neds√¶ttende betegnelse ‚Äúghetto‚ÄĚ velvidende hvilke associationer folk generelt forbinder med dette ord. Det har ikke gjort noget godt for de ber√łrte boligomr√•der. Det har ikke gjort noget godt for Bispehaven. Betegnelsen ‚Äúh√•rd ghetto‚ÄĚ kan if√łlge lovgivningen kun gives til almene boligomr√•de, hvor mindst 50% har s√•kaldt ikke-vestlig herkomst. Derfor er der tale om chikane.

I den danske lov om etnisk ligebehandling hedder det i paragraf 3, stk. 4:

‚ÄúChikane skal betragtes som forskelsbehandling, n√•r en optr√¶den i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den p√•g√¶ldende.‚ÄĚ

N√•r politikere s√¶tter deres egen fornuftige d√łmmekraft over styr og ikke bare fastholder, men tilmed sk√¶rper forskelsbehandlingen, hvilket med den nyeste lovpakke udvider antallet af nye boligomr√•der i fare for nedrivninger og tvangsflytninger med 58, s√• er den politiske vej blevet ufarbar. Tilbage er den juridiske vej. At man med rettens ord kan f√• omst√łdt det politiske flertals vilje.

Krystalnatten og mindelserne fra Den Anden Verdenskrig viser at flertal kan tage fejl, at et mindretal aldrig kan vide sig sikker p√•, at et flertal vil beskytte det, hvis det er politisk opportunt at g√łre det modsatte.

Jeg vil slutte af med forfatteren Jonas Eikas ord:

‚ÄúMette Frederiksen og socialdemokratiet, der siger, at de k√¶mper for velf√¶rd og billige boliger, men gennemf√łrer det hidtil st√łrste angreb p√• den almene boligsektor. Mette Frederiksen og socialdemokratiet der siger, at “I Danmark er vi alle lige,” men med den s√•kaldte ghettoplan vil forskelsbehandle borgere efter herkomst og klasse. I Danmark er racismen b√•de kulturel og juridisk, i Danmark har vi statsracisme.‚ÄĚ

Tak for ordet.

“Vi skal v√¶re os selv bekendt.” ‚Äď Tale i anledning af krystalnatten


Demonstration på Kloster Torv, Aarhus, mandag d. 9. november 2020

Mit navn er Alex Young Pedersen.
Jeg er blevet bedt om at sige nogle ord på vegne af Almen Modstand i Aarhus.

Almen modstand er en gruppe af borger og beboere som arbejder for beboernes demokratiske medbestemmelse i landets almene boliger og kæmper imod politikernes special lovgivning kaldet ’ghettopakken’, som vi mener er diskriminerer forskelsbehandler primært på baggrund af på herkomst, men også tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og indkomst.

Jeg har bor i Bispehaven i Aarhus V sammen med √¶gtef√¶lle og tre b√łrn. Vi har boet der i 14 √•r. Det er vores hjem og vores b√łrns hjem. Jeg er til daglig gymnasiel√¶rer og min √¶gtef√¶lle arbejder som l√¶ge p√• Skejby. Vi har fast arbejde, h√łj uddannelse og h√łj indkomst og vi bliver tvunget til at flytte fordi vores hjem skal rives ned til for√•r 2022. Jeg er adoptivbarn og har derfor m√•ttet unders√łge om hvorvidt jeg if√łlge statistikken kunne betragtes som en efterkommer fra ikke-vestligt land og dermed ville v√¶re et problem for Bispehaven. Det var jeg heldigvis ikke, men det viser absurditeten i lovgivningen at ligegyldig om hvad man g√łr af positive ting til gavn for samfundet vil man som indvandrer eller efterkommer fra et s√•kaldt ikke-vestligt land blive betragte som et samfundsproblem. F√łlgerne af en s√•dan erkendelse er skr√¶mmende.

Et omr√•de som betegnes som en h√•rd ghetto og hvor man derfor if√łlge lovgivningen m√• st√• model til at blive tvunget til at sende sine b√łrn i daginstitution for at l√¶re om s√•kaldt danske v√¶rdier, hvor lovovertr√¶delser straffes h√•rdere end i andre dele af landet og hvor man kan blive tvunget ud af sin bolig, der skal rives ned for at give plads til dyrere ejerboliger.

Den konkrete konsekvens: I Bispehaven skal 40% af boligerne rives ned svarende til 380 boliger. 6 boligblokke, hvoraf 3 er nyrenoverede. Hundredevis af familier skal tvangsflyttes. Og, ja det er tvang. Hvis du ikke √łnsker at flytte, men du er tvunget til det alligevel. Det er indbegrebet af tvang.

At man lovgivningsmæssigt kan tillade sådan en tvangsbehandling af sine borgere på baggrund af en lovpakke som meget klart forskelsbehandler på baggrund af herkomst er sig selv skræmmende, hvad der er mere skræmmende er at et flertal af de politiske partier, med udtagelse af enhedslisten, alternativet og radikale venstre, står bag denne lovgivning. Hvad blev der lighed for loven? Hvad synes man egentlig det ok staten skal blande sig i?

Noget af det man kan t√¶nke over en aften som i aften er: hvordan et flertal i Tyskland kunne tillade at j√łderne, romaer, homoseksuelle, politiske modstandere blev forskelsbehandlet, mishandlet og dr√¶bt. Flertallet har ikke altid ret!

Med denne historiske erfaring i frisk erindring vedtog man i 1948 Fn’s verdenserklæring om menneskerettigheder som betoner menneskets iboende værdighed samt lige og umistelige rettigheder.
Og at man ikke m√• diskriminere p√• baggrund af race, farve, k√łn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, f√łdsel eller anden samfundsm√¶ssig stilling. Denne mindretalsbeskyttelse er del af det internationale menneskeretsarbejde, der sigter mod at beskytte sproglige, etniske, religi√łse og nationale mindretal mod overgreb fra flertallet.

De internationale konventioner er som en bedre og mere moralsk klarsynede udgave af os selv. Det noget vi skriver under p√• i h√łjtidlig stemning, for n√•r hverdagen indfinder sig kan vi glemme det og √łnsket om at fastholde politisk magt, at fremst√• handlekraftig og konsekvens kan overskygge idealt om ligebehandling og ikke-diskrimination.

S√• n√•r FN‚Äô retter en skarp kritik mod Danmark og den danske regering for f√łre diskriminerede politik som tilf√¶ldet er med ghettoloven skal vi selvf√łlgelig tage det alvorligt.

Derfor opfordrer jeg gerne opfordre alle til at bekæmpe denne lovgivning.

Ved at skrive under p√• borgerforslaget ‚ÄĚOph√¶v loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaf de s√•kaldte “ghettolister”‚ÄĚ

Ved at stille sp√łrgsm√•l til sine lokalvalgte folketingspolitikere

Ved at blive frivillig i Almen Modstand

Ved at tale med venner og bekendte

Vi skal lytte til FN’ fordi vi dermed lytter til den bedre del af os selv.

Vi skal ikke stå i en situation hvor vi ikke kan være os selv bekendt.

Vi skal være os selv bekendt.

Tak for ordet.

Tale til FN’s internationale dag mod racisme og diskrimination

Tale ved FN’s internationale dag mod racisme og diskrimination. L√łrdag d. 21. marts, 2020.

Talen på skrift

Mit navn er Alex Young Pedersen

Jeg er med som talsmand for Almen Modstand i Bispehaven og Gellerup.

Tak for indbydelsen til at tale ved FN¬īs internationale dag mod racisme og diskrimination.

Denne dag skal minde os om det vi inderst inde godt ved alle sammen at vi har det bedst hvis vi bliver behandlet lige og med v√¶rdighed. Af samme grund er det moralsk forkasteligt og socialt uretf√¶rdigt at forskelsbehandle mennesker p√• baggrund af deres herkomst og race. Men det er netop det som sker i √łjeblikket i en r√¶kke af landets almennyttige boliger.

‚ÄĚDanmark som bygger paŐä demokratiske v√¶rdier som frihed og retssikkerhed. Ligev√¶rd og frisind. Tolerance og ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt.‚ÄĚ s√•dan lyder ordene i den tidligere regerings udspil √Čt Danmark uden parallelsamfund ‚Äď Ingen ghettoer i 2030. Det er v√¶rdier vi deler og praktiserer i vores dagligdag som beboer i det almennyttige boligomr√•de Bispehaven i den nordvestlige del af Aarhus.

Vi er meget uforstående overfor den forskelsbehandling der praktiseres i lovgivningen og de voldsomme midler der bringes i anvendelse. De går stik imod retssikkerhed, ligeværd og ligestilling. Det er enormt utrygskabende for alle beboere at der er truffet beslutning om at rive vores hjem ned og tvangsflytte os. Der er tale om nedrivning af 318 boliger i Bispehaven alene og næsten 4.000 på landsplan.

I Bispehaven i Aarhus Vest bor vi mange forskellige mennesker sammen side om side. Vi ser forskellige ud og har forskellig kultur. Det er en mangfoldighed som jeg s√¶tter pris p√• og som jeg er kommet til at v√¶rds√¶tte efter at have boet her sammen med min √¶gtef√¶lle gennem 14 √•r. Sammen har vi f√•et tre b√łrn som alle er opvokset i Bispehaven. En er s√•gar f√łdt i vores lejlighed. Vi er er glade for at bo i Bispehaven, men vores hjem skal j√¶vnes med jorden for at give plads til ejerboliger. Som min 8-√•rige datter sagde hvis hun blev statsminister ville hun s√łrge for at ingen skulle smides ud af deres hjem og at alle skal behandles lige. B√łrn forst√•r det grundl√¶ggende. Vi voksne synes at have glemt det eller v√¶re ligeglade med det.

Jeg siger ikke dette fordi folk skal have ondt af os der bor i Bispehaven. Empati er selvf√łlgelig rart, men det vi virkelig har behov for er respekt for overfor grundl√¶ggende rettigheder i vores samfund, som i sidste instans beskytter alle mod vilk√•rlige overgreb og indgriben i deres hverdag og liv.

Vi √łnsker at blive behandlet lige for loven. Det er det mindste kan m√• forvente i et retssamfund. Vi √łnsker ikke at blive behandlet som anden rangsborgere.

Retsregler b√łr s√•ledes g√¶lder lige for alle og ikke forskelsbehandle borgere. Men nu er straffeloven √¶ndret, s√• forbrydelser beg√•et i et omr√•de bliver straffet v√¶sentligt h√•rdere end i resten af landet. Tvangsflytninger, ekspropriation af almene boligafdelinger og nedrivning af nyere bygninger er p√• direkte koalitionskurs med respekten for det enkelte menneske ligev√¶rd og selvbestemmelse.

Sloganet ‚ÄĚEt Danmark som bygger paŐä demokratiske v√¶rdier som frihed og retssikkerhed. Ligev√¶rd og frisind. Tolerance og ligestilling‚ÄĚ er forvandlet til tomme ord og de bliver brugt som legitimering af en af danmarkshistoriens st√łrste indgreb mod sine egne borger:

Tvangsflytningen af cirka 11.000 vilk√•rlige mennesker med et pennestr√łg.

Derfor:
Nej til nedrivning af boliger ‚Äď nej til diskriminerende boligpolitik – ja til lighed for loven!

Om ophavsretsdirektiv, fra bekymrede borgere

Photo: Stefan Vladimirov on Unsplash

F√łlgende mail er sendt til de 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet i anledning af afstemning om et nyt ophavdirektiv for EU:

Kære …

Imorgen, d. 26. marts 2019 skal du i Europa-Parlamentet stemme om det nye ophavsretsdirektiv for EU. Der kan v√¶re gode grunde til beskytte ophavsret, men hensynet til √łkonomisk fortjeneste m√• altid balances i forhold til ytringsfrihed og f√¶llesskabets interesse i at have s√• stor mulig viden tilg√¶ngelig. Direktivet er ikke balanceret. Specielt artikel 11 og 13 vil p√•virke individers ytringsfrihed og mulighed for at bidrage til den f√¶lles vidensproduktion p√• internettet samt at dele viden. Disse indskr√¶nkninger er hverken i borgernes interesse eller til gavn for demokratiet, som i vid udstr√¶kning beror p√• at borgerne er oplyste. Derfor h√•ber vi du vil tage dette med i dine overvejelser n√•r du afgiver din stemme.

Venligst

Marianne Bukh Svenningsen, selvstændig erhvervsdrivende
Anna Louise Dolan Plaskett, teamleder, Aarhus Universitet
Daniel Malling Blaabjerg-Zederkoff, studerende, Aarhus Universitet
Alex Young Pedersen, lektor, Aarhus Gymnasium, AARHUS TECH

Introduktion til Situationsanalyse (SA)

Citation: Pedersen, A. Y. (2019, March 12). Introduktion til Situationsanalyse (SA). Retrieved <date>, from http://www.alexyoung.dk/blog/2019/03/12/introduktion-til-situations-analyse-sa/

Mezzy map om gymnasiet
Figur 1: Udsnit af mezzy map om gymnasiet

Situational analysis (SA) eller situationsanalyse handler om kortl√¶gning. Tre typer af kort anvendes: (1) situationskort, (2) social arena kort, (3) positionelle kort. Denne introduktion omhandler de f√łrste skitseagtige situationskort, ogs√• kaldet mezzy maps (se figur 1).

Hvad er en situation?
Situationen er bredt forst√•et den kontekst eller sammenh√¶ng som unders√łges.

Hvorfor situationsanalyse?
SA st√łtter forskeren i at f√• et overblik over de mange forskellige aspekter a en given situation som skal unders√łges. SA hj√¶lper ogs√• med at s√¶tte fokus p√• den relative betydning af de forskellige elementer af en situation, alts√• hvilke elementer der g√łr en forskel i situationen.

Nogle styrker ved SA (Clarke, et. al. 2018, p. 15) :

  • At udarbejde tre typer analytiske kort og arbejde med dem;
  • √ėget refleksivitet hos forskeren;
  • Opm√¶rksomhed p√• at belyse forskelle i og nye perspektiver p√• data;
  • At g√• ud over viden baseret p√• interviews til at inkludere analyser af diskurser;
  • ‚Äúlade stilheden tale‚ÄĚ ved at analysere frav√¶rende positioner, ‚ÄĚstemmer‚ÄĚ eller diskurser;
  • Belyse vigtige non-humane elementer i den situation som skal unders√łges (teknologier, bygninger, infrastruktur, lovgivning, dyr etc.) og deres relation til situationen; og
  • Forf√łlge analyser af magt specielt ved at fokusere p√• de implicerede akt√łrer.

Situationskort
‚ÄúThe goal here is to lay out as best one can all the human and nonhuman elements in the situation of concern of the research broadly conceived.‚ÄĚ (Clarke, 2003, p. 561)

Fokussp√łrgsm√•l:

  • Hvem og hvad er tilstede i situationen?
  • Hvem eller hvad har betydning for situationen?
  • Hvilke elementer g√łr en forskel I situationen?

De f√łrste udkast er ofte meget abstrakte og umiddelbart ustrukturerede, hvorfor de ogs√• kaldes mezzy maps (Se figur 1). Konkretiseringer og struktur kommer i arbejdet og refleksionerne med kortene og udarbejdelse af flere kort og andre typer af kort, som n√¶vnt ovenfor. Elementernes kategorisering har mindre betydning, s√• l√¶nge de g√łr en forskel i situationen b√łr de kortl√¶gges. Situationskort indeholder i det mindste nogle af f√łlgende elementer:

  • Individer
  • Sociale grupper
  • Organisationer
  • Ideer/begreber/koncepter
  • Non-humane aktanter (ting, organismer, planter, teknologier)
  • Begivenheder som er vigtige
  • Sociokulturelle elementer (normer, lovgivning, traditioner, vaner, etc.)
  • Vigtige issues, ting p√• dagsorden
  • Diskurser om‚Ķ
  • Offentlige diskurser om‚Ķ
  • Rumslige elementer
  • Infrastrukturelle elementer (teknologier, bygninger, etc.)
  • Etc‚Ķ

Anvendte referencer

  • Clarke, A. E. (2003). Situational Analyses: Grounded Theory Mapping After the Postmodern Turn. Symbolic Interaction, 26, 553‚Äď576. https://doi.org/10.1525/si.2003.26.4.553
  • Clarke, A. E., Friese, C., & Washburn, R. S. (2018). Situational Analysis. Grounded Theory After the Interpretive Turn (2nd ed.). Los Angeles, CA: SAGE Publications.