Tale til FN’s internationale dag mod racisme og diskrimination

Tale ved FN’s internationale dag mod racisme og diskrimination. Lørdag d. 21. marts, 2020.

Talen på skrift

Mit navn er Alex Young Pedersen

Jeg er med som talsmand for Almen Modstand i Bispehaven og Gellerup.

Tak for indbydelsen til at tale ved FN´s internationale dag mod racisme og diskrimination.

Denne dag skal minde os om det vi inderst inde godt ved alle sammen at vi har det bedst hvis vi bliver behandlet lige og med værdighed. Af samme grund er det moralsk forkasteligt og socialt uretfærdigt at forskelsbehandle mennesker på baggrund af deres herkomst og race. Men det er netop det som sker i øjeblikket i en række af landets almennyttige boliger.

”Danmark som bygger på demokratiske værdier som frihed og retssikkerhed. Ligeværd og frisind. Tolerance og ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt.” sådan lyder ordene i den tidligere regerings udspil Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030. Det er værdier vi deler og praktiserer i vores dagligdag som beboer i det almennyttige boligområde Bispehaven i den nordvestlige del af Aarhus.

Vi er meget uforstående overfor den forskelsbehandling der praktiseres i lovgivningen og de voldsomme midler der bringes i anvendelse. De går stik imod retssikkerhed, ligeværd og ligestilling. Det er enormt utrygskabende for alle beboere at der er truffet beslutning om at rive vores hjem ned og tvangsflytte os. Der er tale om nedrivning af 318 boliger i Bispehaven alene og næsten 4.000 på landsplan.

I Bispehaven i Aarhus Vest bor vi mange forskellige mennesker sammen side om side. Vi ser forskellige ud og har forskellig kultur. Det er en mangfoldighed som jeg sætter pris på og som jeg er kommet til at værdsætte efter at have boet her sammen med min ægtefælle gennem 14 år. Sammen har vi fået tre børn som alle er opvokset i Bispehaven. En er sågar født i vores lejlighed. Vi er er glade for at bo i Bispehaven, men vores hjem skal jævnes med jorden for at give plads til ejerboliger. Som min 8-årige datter sagde hvis hun blev statsminister ville hun sørge for at ingen skulle smides ud af deres hjem og at alle skal behandles lige. Børn forstår det grundlæggende. Vi voksne synes at have glemt det eller være ligeglade med det.

Jeg siger ikke dette fordi folk skal have ondt af os der bor i Bispehaven. Empati er selvfølgelig rart, men det vi virkelig har behov for er respekt for overfor grundlæggende rettigheder i vores samfund, som i sidste instans beskytter alle mod vilkårlige overgreb og indgriben i deres hverdag og liv.

Vi ønsker at blive behandlet lige for loven. Det er det mindste kan må forvente i et retssamfund. Vi ønsker ikke at blive behandlet som anden rangsborgere.

Retsregler bør således gælder lige for alle og ikke forskelsbehandle borgere. Men nu er straffeloven ændret, så forbrydelser begået i et område bliver straffet væsentligt hårdere end i resten af landet. Tvangsflytninger, ekspropriation af almene boligafdelinger og nedrivning af nyere bygninger er på direkte koalitionskurs med respekten for det enkelte menneske ligeværd og selvbestemmelse.

Sloganet ”Et Danmark som bygger på demokratiske værdier som frihed og retssikkerhed. Ligeværd og frisind. Tolerance og ligestilling” er forvandlet til tomme ord og de bliver brugt som legitimering af en af danmarkshistoriens største indgreb mod sine egne borger:

Tvangsflytningen af cirka 11.000 vilkårlige mennesker med et pennestrøg.

Derfor:
Nej til nedrivning af boliger – nej til diskriminerende boligpolitik – ja til lighed for loven!