“Med dommen fra EU-domstolen, torsdag 18. december 2025, må denne ødelæggende praksis ophøre øjeblikkeligt, skriver Alex Young Pedersen.
https://stiften.dk/debat/man-kan-stoppe-op-og-sige-undskyld-det-ville-vaere-anstaendigt
“Med dommen fra EU-domstolen, torsdag 18. december 2025, må denne ødelæggende praksis ophøre øjeblikkeligt, skriver Alex Young Pedersen.
https://stiften.dk/debat/man-kan-stoppe-op-og-sige-undskyld-det-ville-vaere-anstaendigt
“At beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen “har lyttet og er blevet klogere” er ikke bare en dårlig undskyldning og en pinlig efterrationalisering, men en påmindelse om den blinde kynisme, som ligger i at føle sig berettiget til at sætte mennesker på prøve ved at fratage dem rettigheder”, skriver Alex Young Pedersen
https://stiften.dk/debat/vaer-ikke-naiv-denne-sviner-af-en-lov-viser-at-vi-er-naeste-led-i-kaeden
“Et mangefacetteret og nuanceret blik for teknologi og naturvidenskab kommer ikke af sig selv, men er produktet af en uddannelse bestående af profilfag”, skriver Alex Young Pedersen.
“Kommende skolebørn fra Bispehaven, som får ny distriktsskole i Gellerup i 2025, vil hver dag skulle færdes i krydset til fods eller på cykel til og fra skole. En tanke, som får det til at løbe koldt ned af ryggen”, skriver Alex Young Pedersen
https://stiften.dk/debat/der-er-kun-en-god-loesning-i-doedskrydset-lad-os-faa-den-tunnel
I dette debatindlæg forsøger jeg at sige det så klart og tydeligt som jeg kan: Nedrivningerne og flytningerne er et overgreb. Så simpelt er det. Der findes ikke noget forsvar for det! Det er nedværdigende og respektløst og enhver burde sige fra. Politikerne i Aarhus Kommune har et særligt ansvar.
Jeg har skrevet et debatindlæg i stiften.dk om statens ageren i boligområder som Bispehaven, som er et udtryk for moderne racisme: forskelsbehandling på baggrund af race og etnicitet. Det spørgsmål skal EU-domstolen tage stilling til efter en kendelse i Østre Landsret i mandags. I indlægget prøver jeg at give et lille indblik i hvordan man konkret presser og nedbryder sagesløse menneske. Det er også en opfordring til at medborgere der ikke selv er direkte berørt af ghettoloven tager aktivt afstand fra den førte politik. Man kan starte med at skrive til sine lokalvalgte politikere og sige fra overfor lovgivningen.
Læs indlægget her: https://stiften.dk/debat/staten-foerer-socialpolitik-med-en-bulldozer-meningen-er-aabenbart-at-oege-utrygheden-blandt-os
Så er mit debatindlæg trykt i dagens udgave af Århus Stiftstidende. Med en stort foto blev det til et helsides indlæg. Lad os sammen gøre det fornuftige. Stem på et parti som vil indføre CO2-afgift nu! Gør dette valg til et ægte klimavalg! ![]()
Læs indlægget her: https://stiften.dk/debat/det-kommer-til-at-kraeve-noget-af-os-alle-men-omkostningerne-kan-minimeres-saa-lad-dette-valg-blive-et-aegte-klimavalg
DEBATINDLÆG: Tryghed i egen bolig er en afgørende forudsætning for, at mennesker kan indgå i uddannelse og arbejde. Det er det grundlag for ophold, som Aarhus Kommune i fællesskab med kommunens almene boligforeninger bør tilvejebringe nu.
Tale til åbningen af Fælleshuset i Bispehaven, lørdag d. 5. marts 2022
At vi endelige er nået dertil hvor vi officielt kan tage Fælleshuset i brug skyldes mange menneskers store indsats.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til:
Tak til medarbejdere fra Østjysk Bolig, herunder Kim Kjærgaard
Tak til dem som har været ansat i forbindelse med tryghedsrenoveringen, eks. Faten El-Youssef og Trine Blicher Folmer, m.fl.
Tak til de mange frivillige i Bispehaven, ingen nævnt, ingen glemt.
Tak til den tidligere afdelingsbestyrelse og Leif Scherrebeck for at guide gennem processen.
Tak til det boligsociale team for at arrangere denne dag. Tak til Malene og hele hendes team, Cæcilie, Nanna, Tina, Heidi, Dorte, Lise, Lars, Masud.
Fælleshuset er resultatet af en lang proces på mere end ti år. Det begyndte i 2011 med et ønske om at gøre Bispehaven til et mere trygt område. I 2012 rykkede den røde container ind i området og flyttede rundt i Bispehaven – både på Hasle Centervej og Bispehavevej – hvor der blev indsamlet gode ideer og brugbare erfaringer fra beboerne. Tryghedsrenoveringen indeholdt fire elementer; fornyelse af gårdrum, indgangspartier, anlæggelse af nye veje og stier samt et nyt fælleshus.
På baggrund af blandt andet beboerens ønsker og krav til disse elementer blev der udskrevet en konkurrence om projektet som Enemærke & Petersen med underrådgivere Niras, Link Arkitektur, ByMunch By- og Landskabsdesign vandt. Med midler fra blandt andet Landbyggefonden gik renovering for alvor igang i løbet af 2018. I juni 2020 stod fundamentet til det kommende Fælleshus færdigt og i dag, lørdag den 5. marts 2022, tages huset officielt i brug.
Det er en del af visionen for Fælleshuset at det skal være rum for et levende fællesskab i Bispehaven med café, mødested for beboerne og aktiviteter som tager udgangspunkt i deres ønsker og interesser. Samtidig er det også en vision at huset skal være et samlingspunkt for hele Hasle. Det skal vi bakke op om, men det er samtidig vigtigt at påpege, at det først og fremmest er beboernes hus.
Det er beboernes fællesskab som fælleshuset først og fremmest skal understøtte og danne rammen om. Vi lever blandet, men vi lever ikke i et parallelsamfund, så det fællesskab må gerne vokse med tiden og række ud over Bispehaven.
Jeg tænker at fællesskab er noget som vokser organisk i takt med de ting man gør i fællesskab ved at lave konkrete aktiviteter sammen. Meget af det man kan gøre alene, kan man også gøre i fællesskab om det så er at læse bøger, strikke, hækle, lave mad, studere, male, tegne, øve musik, synge, så planter, se film, osv. Kun fantasien sætter grænser, men fællesskabet kræver engagement.
Nok har det krævet meget arbejde at skabe huset, men det kræver mindst lige så meget arbejde at skabe et levende fællesskab i huset. Det arbejde begynder nu.
Som Nasiba Ali skrev i sin begrundelse for at navnegive huset som ”Fælleshuset”, så er vi familier med vidt forskellig baggrund og forskelle i traditioner. Og forskelle skal der være plads til, men visionen for området er at bygge videre på og udbygge et fællesskab for dem som ikke har meget til fælles: “A community of those who have nothing in common.”, som den amerikanske filosofi Alfonso Lingus, så rammende har kaldt det.
Det skal altså forstås positivt. Det er altid nemmere at opbygge fællesskab med dem som ligner en selv. At kunne bygge et fællesskab med dem som ikke har meget til fælles, det er altså ret godt gået!
Fælleskab handler om mere end det at bo det samme sted. Det handler om at lave noget sammen, som gør det meningsfuldt og værdifuldt at bo sammen.
Det håber jeg det nye fælleshus kan være med til at danne rammen om.
Med de ord er det mig en stor ære som repræsentant for beboerne at erklære Fælleshuset for åbent.
Tak for ordet.
Demonstration på Kloster Torv, Aarhus, mandag d. 9. november 2020
Mit navn er Alex Young Pedersen.
Jeg er blevet bedt om at sige nogle ord på vegne af Almen Modstand i Aarhus.
Almen modstand er en gruppe af borger og beboere som arbejder for beboernes demokratiske medbestemmelse i landets almene boliger og kæmper imod politikernes special lovgivning kaldet ’ghettopakken’, som vi mener er diskriminerer forskelsbehandler primært på baggrund af på herkomst, men også tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og indkomst.
Jeg har bor i Bispehaven i Aarhus V sammen med ægtefælle og tre børn. Vi har boet der i 14 år. Det er vores hjem og vores børns hjem. Jeg er til daglig gymnasielærer og min ægtefælle arbejder som læge på Skejby. Vi har fast arbejde, høj uddannelse og høj indkomst og vi bliver tvunget til at flytte fordi vores hjem skal rives ned til forår 2022. Jeg er adoptivbarn og har derfor måttet undersøge om hvorvidt jeg ifølge statistikken kunne betragtes som en efterkommer fra ikke-vestligt land og dermed ville være et problem for Bispehaven. Det var jeg heldigvis ikke, men det viser absurditeten i lovgivningen at ligegyldig om hvad man gør af positive ting til gavn for samfundet vil man som indvandrer eller efterkommer fra et såkaldt ikke-vestligt land blive betragte som et samfundsproblem. Følgerne af en sådan erkendelse er skræmmende.
Et område som betegnes som en hård ghetto og hvor man derfor ifølge lovgivningen må stå model til at blive tvunget til at sende sine børn i daginstitution for at lære om såkaldt danske værdier, hvor lovovertrædelser straffes hårdere end i andre dele af landet og hvor man kan blive tvunget ud af sin bolig, der skal rives ned for at give plads til dyrere ejerboliger.
Den konkrete konsekvens: I Bispehaven skal 40% af boligerne rives ned svarende til 380 boliger. 6 boligblokke, hvoraf 3 er nyrenoverede. Hundredevis af familier skal tvangsflyttes. Og, ja det er tvang. Hvis du ikke ønsker at flytte, men du er tvunget til det alligevel. Det er indbegrebet af tvang.
At man lovgivningsmæssigt kan tillade sådan en tvangsbehandling af sine borgere på baggrund af en lovpakke som meget klart forskelsbehandler på baggrund af herkomst er sig selv skræmmende, hvad der er mere skræmmende er at et flertal af de politiske partier, med udtagelse af enhedslisten, alternativet og radikale venstre, står bag denne lovgivning. Hvad blev der lighed for loven? Hvad synes man egentlig det ok staten skal blande sig i?
Noget af det man kan tænke over en aften som i aften er: hvordan et flertal i Tyskland kunne tillade at jøderne, romaer, homoseksuelle, politiske modstandere blev forskelsbehandlet, mishandlet og dræbt. Flertallet har ikke altid ret!
Med denne historiske erfaring i frisk erindring vedtog man i 1948 Fn’s verdenserklæring om menneskerettigheder som betoner menneskets iboende værdighed samt lige og umistelige rettigheder.
Og at man ikke må diskriminere på baggrund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Denne mindretalsbeskyttelse er del af det internationale menneskeretsarbejde, der sigter mod at beskytte sproglige, etniske, religiøse og nationale mindretal mod overgreb fra flertallet.
De internationale konventioner er som en bedre og mere moralsk klarsynede udgave af os selv. Det noget vi skriver under på i højtidlig stemning, for når hverdagen indfinder sig kan vi glemme det og ønsket om at fastholde politisk magt, at fremstå handlekraftig og konsekvens kan overskygge idealt om ligebehandling og ikke-diskrimination.
Så når FN’ retter en skarp kritik mod Danmark og den danske regering for føre diskriminerede politik som tilfældet er med ghettoloven skal vi selvfølgelig tage det alvorligt.
Derfor opfordrer jeg gerne opfordre alle til at bekæmpe denne lovgivning.
Ved at skrive under på borgerforslaget ”Ophæv loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaf de såkaldte “ghettolister””
Ved at stille spørgsmål til sine lokalvalgte folketingspolitikere
Ved at blive frivillig i Almen Modstand
Ved at tale med venner og bekendte
Vi skal lytte til FN’ fordi vi dermed lytter til den bedre del af os selv.
Vi skal ikke stå i en situation hvor vi ikke kan være os selv bekendt.
Vi skal være os selv bekendt.
Tak for ordet.