Introduktion til Situationsanalyse (SA)

Citation: Pedersen, A. Y. (2019, March 12). Introduktion til Situationsanalyse (SA). Retrieved <date>, from http://www.alexyoung.dk/blog/2019/03/12/introduktion-til-situations-analyse-sa/

Mezzy map om gymnasiet
Figur 1: Udsnit af mezzy map om gymnasiet

Situational analysis (SA) eller situationsanalyse handler om kortlægning. Tre typer af kort anvendes: (1) situationskort, (2) social arena kort, (3) positionelle kort. Denne introduktion omhandler de første skitseagtige situationskort, også kaldet mezzy maps (se figur 1).

Hvad er en situation?
Situationen er bredt forstået den kontekst eller sammenhæng som undersøges.

Hvorfor situationsanalyse?
SA støtter forskeren i at få et overblik over de mange forskellige aspekter a en given situation som skal undersøges. SA hjælper også med at sætte fokus på den relative betydning af de forskellige elementer af en situation, altså hvilke elementer der gør en forskel i situationen.

Nogle styrker ved SA (Clarke, et. al. 2018, p. 15) :

  • At udarbejde tre typer analytiske kort og arbejde med dem;
  • Øget refleksivitet hos forskeren;
  • Opmærksomhed på at belyse forskelle i og nye perspektiver på data;
  • At gå ud over viden baseret på interviews til at inkludere analyser af diskurser;
  • “lade stilheden tale” ved at analysere fraværende positioner, ”stemmer” eller diskurser;
  • Belyse vigtige non-humane elementer i den situation som skal undersøges (teknologier, bygninger, infrastruktur, lovgivning, dyr etc.) og deres relation til situationen; og
  • Forfølge analyser af magt specielt ved at fokusere på de implicerede aktører.

Situationskort
“The goal here is to lay out as best one can all the human and nonhuman elements in the situation of concern of the research broadly conceived.” (Clarke, 2003, p. 561)

Fokusspørgsmål:

  • Hvem og hvad er tilstede i situationen?
  • Hvem eller hvad har betydning for situationen?
  • Hvilke elementer gør en forskel I situationen?

De første udkast er ofte meget abstrakte og umiddelbart ustrukturerede, hvorfor de også kaldes mezzy maps (Se figur 1). Konkretiseringer og struktur kommer i arbejdet og refleksionerne med kortene og udarbejdelse af flere kort og andre typer af kort, som nævnt ovenfor. Elementernes kategorisering har mindre betydning, så længe de gør en forskel i situationen bør de kortlægges. Situationskort indeholder i det mindste nogle af følgende elementer:

  • Individer
  • Sociale grupper
  • Organisationer
  • Ideer/begreber/koncepter
  • Non-humane aktanter (ting, organismer, planter, teknologier)
  • Begivenheder som er vigtige
  • Sociokulturelle elementer (normer, lovgivning, traditioner, vaner, etc.)
  • Vigtige issues, ting på dagsorden
  • Diskurser om…
  • Offentlige diskurser om…
  • Rumslige elementer
  • Infrastrukturelle elementer (teknologier, bygninger, etc.)
  • Etc…

Anvendte referencer

  • Clarke, A. E. (2003). Situational Analyses: Grounded Theory Mapping After the Postmodern Turn. Symbolic Interaction, 26, 553–576. https://doi.org/10.1525/si.2003.26.4.553
  • Clarke, A. E., Friese, C., & Washburn, R. S. (2018). Situational Analysis. Grounded Theory After the Interpretive Turn (2nd ed.). Los Angeles, CA: SAGE Publications.