6 teknologihistoriske cases

Forløb: Teknologihistoriske skoler

Sputnik 1 ((Russisk): “Спутник-1″, “Satellit-1″) blev som den første satellit sendt i kredsløb om jorden 4. oktober 1957. Satellittens primære videnskabelige mission var at den hjalp med til at bestemme tætheden af de øverste lag i jordens atmosfære ved at sende data om dens baneændringer tilbage til jorden. Satellitten var dog først og fremmest bygget til netop at være den første satellit. Dens primære mission var at demonstrere at det rent faktisk var muligt at sende en satellit i kredsløb og sørge for at Sovjetunionen blev de første til at gøre det.

Sputnik 1 blev sendt op under det internationale geofysiske år fra tjuratam i den kazakhiske del af Sovjet (nu Bajkonur-kosmodromen). Satellitten opnåede en hastighed på 29.000 km/t og udsendte radiosignaler ved frekvenserne 20,005 og 40,002 MHz. Disse signaler blev opfanget af videnskabsmænd og radioamatører over hele verden. Sputnik 1 udsendte radiosignaler i 22 dage hvorefter batterierne om bord på satellitten løb tør. Sputnik 1 brændte op i jordens atmosfære da den genindtrådte 4. januar 1958 efter at have rejst ca. 60 millioner km omkring jorden. Opsendelsesdagen for Sputnik 1 regnes for den dag rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen startede.

Sputnik 1 var den første af adskillige satellitter i Sputnik-programmet. De fleste af af dem virkede som planlagt. Sputnik 2, der var den anden satellit i kredsløb om jorden var den første til at medbringe et levende dyr — hunden Laika. Sputnik 3 var et flyvende fysiklaboratorium.

Sputnik 1 var formet som en kugle med en diameter på 58,5 cm. Den blev lavet af aluminiumlegeringen AMG6T [8] og medbragte fire antenner, der var foldet ind under opsendelsen og blev foldet ud i rummet. Antennerne var alle mellem 2,4 og 2,9 meter lange og udsendte radiosignaler ved 20 og 40 MHz. Analyse af disse radiosignaler gjorde det muligt at indsamle information om elektrontætheden i ionosfæren og modtage data om temperatur og tryk inden i kuglen. Disse data gjorde det også muligt at bestemme om Sputnik 1 var blevet punkteret af små meteorer da dette ville medføre et fald i kuglens interne nitrogentryk.

Spørgsmål

• Læs teksten og overvej hvordan man bedst læser teksten. Hvilket perspektiv skal man læse det i? (Overvej de 6 teknologihistoriske skoler)
• Diskuter og argumenter for den vinkel eller det perspektiv I synes passer bedst og hvorfor?

Det var der mere erfaring for i 1972, da akademikere frygtede, at Xerox’ kopimaskine ville betyde bogens død. Vi ville allesammen blot kopiere bøger, og derfor ville ingen bøger længere blive solgt. Truslen viste sig dog at være ubegrundet. Til gengæld finder en udbredt kopiering af de kompendier, som studerende bliver tvunget til at købe, sted.

Hverken Sousa eller akademikerne var dog noget imod filmindustriens korstog mod en af de mest forhadte og elskede opfindelser nogensinde: Videomaskinen.

I 1982 gik filmselskabernes lobbyist Jack Valenti retorisk berserkergang over den japanske invasion af videomaskiner ved en høring i kongressen.

“Dette er mere end en tsunami. Det er mere end en lavine. Det er her allerede. Her er problemet: Hvis hele ekstramarkedet (Efter en film har haft premiere i biografen og bliver solgt videre til tv. red.) bliver decimeret, imploderer, kollapser…så vil der opstå totalødelæggelse i markedet. Vi vil bløde og bløde med mindre kongressen beskytter den ene industri, der skaber profit, og hvis hele fremtid afhænger af, at kongressen beskytter den fra vildskaben og raseringen fra denne maskine. For den amerikanske filmproducer og den amerikanske befolkning er denne maskine at sammenligne med, hvad The Boston Strangler er for en kvinde alene hjemme,” spruttede Valenti.

I et sidste desperat forsøg på at overbevise kongressen om, at videomaskinen var den onde selv, argumenterede Valenti for at alle gratis tv-stationer ville lukke, fordi folk ville spole forbi reklamerne på deres videooptagelse.

Valentis profetier gik dog ikke i opfyldelse. Hollywood forstod at udnytte videoen og tjente en formue på at sætte den ind som et ekstra led inden film kom til tv. Samtidig opstod opstod pornoindustrien for alvor på grund af videoen. Så alt i alt tjente kongressen nok en god profit til USA ved at tillade helvedesmaskinen.

Spørgsmål

• Læs teksten og overvej hvordan man bedst læser teksten. Hvilket perspektiv skal man læse det i? (Overvej de 6 teknologihistoriske skoler)
• Diskuter og argumenter for den vinkel eller det perspektiv I synes passer bedst og hvorfor?

Den udvikling som den canadiske vindindustri gennemgår er særdeles lovende. Dette understøttes ydermere mere af at Alberta, Ontario og Quebec i den senere tid har påbegyndt fundamentale ændringer til hele det elektriske system med henblik på at sikre en bedre integrering af vindenergi.

De to eneste provinser uden vindenergi, Newfoundland/Labrador og British Columbia, er også begyndt at røre på sig. Således har Newfoundland and Labrador Hydro udstedt en ”request for proposals”, (RFP – anmodning om foreslag), på 25 MW i forbindelse med en overordnet målsætning på 150 MW i provinsen. British Columbia har ikke direkte taget initiativ til produktion af vindenergi, men der er igangsat en undersøgelse om en stigning i produktionen på 5.000 GWh/år hvilket giver forhåbninger om oprettelsen af vindmølleparker.

En anden tendens, som er med til at understøtte handelskontorets og branchens forventninger til fremtiden for den canadiske vindindustri er etableringen af flere produktionsfaciliteter i landet. Nogle af de virksomheder som har opstartet produktion i Canada er GE Energy, LM glasfiber, Algoma Steel Embarks, SIAG Great Lakes LP, RNG Pro-Tech Inc.

Spørgsmål

• Læs teksten og overvej hvordan man bedst læser teksten. Hvilket perspektiv skal man læse det i? (Overvej de 6 teknologihistoriske skoler)
• Diskuter og argumenter for den vinkel eller det perspektiv I synes passer bedst og hvorfor?

Skylab var USAs første rumstation, designet til bemandede missioner af lang varighed. Skylab-programmet havde to primære målsætninger:

1. At vise, at mennesker kan leve og arbejde i rummet i længere tidsrum
2. At øge vores viden om solastronomi vha. observationer af solen fra rummet.

Skylab gjorde i høj grad brug af Saturn– og Apolloudstyr. Selve Skylab var et tomt tredje trin af Saturn V-raketten, der var fuldt udrustet som rumlaboratorien inden opsendelsen. Besætningerne besøgte Skylab og vendte tilbage til Jorden i et Apollo-rumskib.

Skylab blev sendt i kredsløb med en Saturn V-raket. Næsten med det samme opstod tekniske problemer på grund af vibrationer under lift-off. Et vigtigt meteoritskjold blev revet af, og tog et af rumstationens to solpaneler med i købet. Det andet solpanel kunne efterfølgende ikke folde sig ud, på grund af et stykke af skjoldet, som var snoet rundt omkring det.

Skylab blev manøvreret omkring, så Apollo Telescope Mount (ATM) solpanelerne vendte mod Solen, for at lave så meget elektricitet som muligt. Det medførte bare, siden meteoritskjoldet manglede, at temperaturerne inde i rumstationen steg til 52°C. Opsendelsen af den første besætning (Skylab 2) blev udskudt, mens NASA-ingeniører i løbet af 10 intensive arbejdsdage udviklede procedurer og trænede besætningen i at få rumstationen til at fungere. Samtidig lod teknikerne Skylab snurre rundt for at sænke temperaturen.

Spørgsmål

• Læs teksten og overvej hvordan man bedst læser teksten. Hvilket perspektiv skal man læse det i? (Overvej de 6 teknologihistoriske skoler)
• Diskuter og argumenter for den vinkel eller det perspektiv I synes passer bedst og hvorfor?

Med hver ny kommunikationsteknologisk opfindelse videreudvikler også kirken sin kommunikation af Guds ord. Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerpressen resulterede i et radikalt paradigmeskift, imåden mennesker tænker om og i praksis udfolder kirkeliv og gudstjeneste. Der var imidlertid en del, som ikke var så glade for denne udvikling:

”Hvordan kan man tage noget så helligt og producere det i store mængder ved hjælp af verdslig teknologi?”

Martin Luthers oversættelse af Bibelen, fra latin til tysk, skulle produceres i så store mængder at prisen for læseren blev minimal. Bibelen var ikke længere blot en bog for de få, privilegerede og læsekyndige. Kæden omkring alteret blev låst op. Bogen var nu endelig tilgængelig for masserne, og man kan sige at Luthers foretagsomhed og nytænkning faktisk åbnede op for den boglige dannelse og kampen for at udrydde analfabetismen. Bibelen, og de katekismer som blev udviklet ud fra Bibelen, blev de begynderbøger ved hjælp af hvilke folk lærte at læse.

Spørgsmål

• Læs teksten og overvej hvordan man bedst læser teksten. Hvilket perspektiv skal man læse det i? (Overvej de 6 teknologihistoriske skoler)
• Diskuter og argumenter for den vinkel eller det perspektiv I synes passer bedst og hvorfor?

Alligevel afspejler tallene for våbenlagrene og total sprængstyrke ikke fuldstændig den opsigtsvækkende omformning af den militære ødelæggelsesevne som foregår for tiden. Det er ikke kun et spørgsmål om atomalderens indtog, men om en hel teknologisk revolution. Kernevåben er altid blevet lavet for at blive anvendt, men med ny teknologi er disse våben blevet stadig mere effektive og praktisk anvendelige. Rustningskabløbet er i dag faktisk mere et kapløb om teknologi end om omfang. Der fokuser især på forbedret fart, præcision, styring, manøvredygtighed, rækkevidde, forholdet mellem vægt og størrelse, sårbarhed, automatisering osv. Der er ingen grænser for, hvordan disse egenskaber kan kombineres for at forbedre effektiviteten.

Det teknologiske kapløb er ikke kun afgrænset til kernevåben. Udfra erfaringerne fra krigsskuepladserne i Indokina og Mellemøsten er der udviklet fuldstændig nye konventionelle våben. De har revolutioneret den konventionelle krigsføring og introduceret begrebet «den automatiserede slagmark».

Den grundlæggende målsætning er at erstatte den enkelte soldat med højt udviklet teknologi så langt det er muligt. Automatisering sker indenfor alle faser af konflikten, fra efterretningsvirksomhed gennem lokalisering og ødelæggelse af fjenden til overvågning af ødelæggelsen i slutfasen. Til dette formål er det nødvendigt at anvende meget følsomt elektronisk udstyr indenfor et bredt spektrum af våben og tekniske indretninger, som varslingsapparater, radar, detektorer, målsøgende mekanismer og datastyret kontrol af ildgivningen.

Spørgsmål

• Læs teksten og overvej hvordan man bedst læser teksten. Hvilket perspektiv skal man læse det i? (Overvej de 6 teknologihistoriske skoler)
• Diskuter og argumenter for den vinkel eller det perspektiv I synes passer bedst og hvorfor?