Om læring og undervisning

Hjemmeopgave/Skriveøvelse til Teoretisk Pædagogikum, Modul 1

Om læring

Læring er en livslang beskæftigelse og omhandler tilegnelsen af alle former for viden og metoder/kompetencer til ny læring. Læring kan både være individuel og kollektiv. Desuden kan man lære at lære.

Hvordan man lærer bedst er et spørgsmål om personlig præference, social baggrund, smag, intelligens og forforståelse etc. Der kan måske opstilles normative retningslinjer på baggrund af empirisk forskning for bestemte måder at lære på som er bedst for alle.

Om undervisning

Undervisning er en proces hvorved tilegnelsen af viden foregår i samspil med andre. Man kan ikke undervise sig selv. Undervisning er en social beskæftigelse.

God undervisning er undervisning der rykker! Rykker ved fordomme, forforståelse, forudindtagede ideer, virkelighedsopfattelser primært hos eleven, men ideelt set også hos underviseren. I ideel undervisning ophæves grænserne mellem “elev” og “underviser”.

God undervisning er præget af nærvær, engagement, gensidig tillid, tolerance, og demokratisk åben og fordomsfri samtale. Dårlig undervisning er fraværet af disse. Når samtalen eller dialogen lykkedes er det god undervisning.

Pædagogisk set ligger udfordringen i at skabe forbindelse mellem det til tider abstrakte teoretiske stof og elevernes konkrete hverdag og personlige erfaringshorisont. De forskellige teoretiske synsvinkler bliver det redskab, hvormed den enkelte elev udvider og supplerer sin egen synsvinkel.

God undervisning tager udgangspunkt i elevernes forforståelse og virkelighedsopfattelse. Vellykket undervisning er når disse forforståelser er blevet åbnet op, ændret eller nuanceret og når elevens egen virkelighedsopfattelse er sat på spil. Almendannelse er at kunne se med andres øjne. At kunne ændre perspektivet. Frihed er evnen til at opstille alternativer for sig selv og at kunne træffe selvstændige valg.

God undervisning er redskabet til frugtbar læring i et kollektiv.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>